Finanslovsforslaget afsætter 230 millioner kroner årligt i 2013-2015 til udviklings- og evidensbasering af uddannelserne på professionshøjskoler og erhvervsakademier samt 125 millioner kroner til forskning i professionsfagene, herunder 90 millioner kroner til forskningstilknytning på professionshøjskolerne.
Finanslov: Ikke flere penge til læreruddannelsen
"Regeringen ønsker at give professionshøjskolerne og erhvervsakademierne mulighed for at øge kvaliteten ved eksempelvis at tilknytte flere ph.d.er og styrke den praksisnære forskning, og med forslaget vil regeringen ikke blot øge viden- og evidensbaseringen på de korte og mellemlange uddannelser, men også sikre uddannelsesinstitutionerne flerårig tryghed og stabilitet med henblik på at øge kvaliteten", siger uddannelsesminister Morten Østergaard i en pressemeddelelse.
Men man skal dog ikke regne med, at læreruddannelsen bliver mere forskningsbaseret, for der kommer ikke flere kroner ud på professionshøjskolerne. Beløbet svarer til de penge, som de indtil i år har modtaget fra globaliseringspuljen.
Rektor: Finansloven giver sikkerhed
Alligevel glæder rektorernes formand Erik Knudsen sig over regeringens udmelding.
"Der er ikke samlet set flere penge til sektoren, men vi får en sikkerhed for de kommende tre år fremfor de usikre bevillinger, der lå i globaliseringsaftalerne", siger han til folkeskolen.dk. Globaliseringsmidlerne udløber i år, og Erik Knudsen havde derfor frygtet, at der ikke længere ville komme penge til forskning.
"Vi er rigtigt glade, for det er en anerkendelse af professionshøjskolernes rolle, at det bliver fastlagt, at anvendt forskning også bliver en del af vores opgaveløsning. Der er også et klart signal om, at der er brug for, at dem vi uddanner både kan arbejde vidensbaseret og innovativt".
Erik Knudsen havde gerne set, at der var blevet afsat flere midler til efter- og videreuddannelsesområdet, som på sidste års finanslov også blev forbigået.
"Men her må vi ligesom alle andre sætte tæring efter næring".
Rektorkollegiets formand: Ingen penge i år skærper behovet i 2013
Ph.d'er er kommet på Finansloven
I finanslovsforslaget kan man læse om en bevilling til 10 til 12 ph.d.-stipendier på årligt i 2013-2015 i folkeskolens praksis.
"Der etableres et ph.d.-råd på Aarhus Universitet, der bliver ansvarlig for udmøntningen af bevillingen", står der i finansloven.
Etableringen overrasker professor på Aarhus Universitet Jens Rasmussen en smule, da han siden juni 2011 har været formand for dette råd.
"Man må forstå det som en videreførelse nu med midler på finansloven. Og det er absolut positivt, for det er jo et godt initiativ. Men nyt er det altså ikke og antallet af stipendiater er også fuldstændig som det hele tiden har været".
Millioner af kroner til forskning i folkeskolen
Finanslov: Ikke flere penge til læreruddannelsen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.