Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Filtning

Nunofilt og nålefilteflor

Hanne Gustafsson
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Bogen sprudler af kreativitet og vil være anvendelig på alle folkeskolens trin. Filtning er aktuel fra den mindste lille perle til den store jakke.

At fremstille nunofilt vil sige at få en tynd stofflade og et uldlag til at blive til et sammenhængende lag ved mekanisk bearbejdning, og den teknik har været kendt i en del år, mens materialet nålefiltflor er forholdsvis nyt. Her køber man sig til uldplader, der er let mekanisk bearbejdede.

I bogen redegøres for kvaliteter af uld og materialer til filteprocessen. Der er et udmærket afsnit om, hvilke stoffer der kan bruges til nunofiltning, og hvordan man beregner sin mønsterstørrelse, inden filtningen begynder. Selve filtningen er forklaret i tretten punkter, der følges af instruktive farvefotos. Desuden findes en fin beskrivelse af, hvordan man sammensyr de filtede dele, inden filteprocessen er færdig, så det er muligt at sløre sømmene.

Modellerne strækker sig fra store indviklede tøjstykker til ganske enkle smykker. Sidstnævnte kan blive til perler eller armbånd, der enten filtes runde eller hugges ud af en færdigfiltet plade.

Tasker kan filtes af en nålefiltplade eller filtes ned på et stykke hessian, og det giver en spændende effekt. Flere kreative forslag findes til vanter og hatte med flotte udformninger og effekter.

Bevæger vi os et trin op i sværhedsgrad, finder vi sjaler og tørklæder med mange spændende detaljer som bobler, skygger og løse detaljer. Et nettørklæde vil være en oplagt mulighed i skolehenseende.

Egentlig beklædning ses i form af meget flotte jakker i en kvalitet, som ikke er set før, synes jeg. Her viser forfatteren både sin kreativitet og tekniske kunnen. Her er guf for såvel lærer som de ældste elever.

Hanne Gustafsson

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Filtning

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS