Der er fart over feltet, når 'Susanna og Figaros bryllup' - en omskrevet version af Mozarts sjove opera Figaros Bryllup - fredag den 6. november. serveres for skoleelever, fortæller stykkets instruktør Freja Friberg Lyme.
"Stykket er kortet markant ned. I den oprindelige version følger vi en masse problemer og forviklinger op til brylluppet, men i denne opsætning er vi til selve bryllupsfesten og følger højbordet", lyder det fra instruktøren i en pressemeddelelse.
'Figaros Bryllup' blev første gang opført i dansk oversættelse som Figaros Giftermaal' i 1844. Operaen er komponeret af Mozart i 1786 og handler om Figaro, som er en kammertjener, som skal giftes med grevindens kammerpige Susanna. Handlingen foregår på grevens slot ved Sevilla i det 18. århundrede. I Lymes og Opera Hedelands version er den omdøbt til 'Susanna og Figaros bryllup', fordi den bliver sat op som en nutidig bryllupsfest. I denne version er fokus på festen, som man ser fra et barns perspektiv.
Scenen er sat i Roskilde Klosters riddersal. Det bliver optaget og derefter streamet.
"Vi kommer til at filme det hele og derefter streame det ud til publikum. Det giver os mulighed for flere kameravinkler og en scenografi, man aldrig ville kunne få på en livescene, hvis man f.eks. tog rundt og opførte det på skolerne", fortæller Freja Friberg Lyme.
Det er direktør og operachef Claus Lynges beslutning at supplere Opera Hedelands forestillinger med det streamede format til skoleelever.
"Vi mister en del af live-følelsen, men vinder en masse andet. Både i forhold til det kunstneriske, hvor sangere og musikere bliver præsenteret på nye måder, men også i forhold til publikum, som vi kan udvide kraftigt", lyder det fra Claus Lynge.
Opera Hedeland har fået udviklet undervisningsmateriale specielt til forestillingen. Materialet er udviklet til skolernes læringsmål og er, ligesom operaen, frit tilgængeligt via Opera Hedelands hjemmeside.
Operaen streames via Youtube, Vimeo og Facebook den 6. november kl. 10-11.
Figaros Bryllup tilpasset skoleelever kan streames gratis
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.