Festen

Før eller siden skulle det jo ske efter at »Festen« i en teaterversion har spillet med ekstraordinært stor succes rundt omkring i Europa, skulle den jo sættes op herhjemme. Ikke en opgave for tøsedrenge så stærkt indtryk og så stor betydning, som filmen har haft for dansk film og teater ingen nem opgave at løse. Teatret med den rette portion mod og profil, som af Vinterberg selv blev udvalgt til at løse opgaven, blev Mammutteatret, og den modige instruktør blev Henrik Sartou, som i øvrigt ofte har iscenesat Mammutteatrets forestillinger.

Sartous instruktion af »Festen« er noget andet end filmen. Denne var chokerende skøn, men Sartous »Fest« er i mine øjne langt mere rørende, poetisk og forløsende end filmen. Skuespilpræstationerne er alle overbevisende Jesper Langberg som far Helge stråler dog stærkest han er her måske i sin livs rolle. Men også Jacob Cedergren spiller gribende som den knækkede søn, der til sidst retter ryggen.

»Festen« er, som filmen, meget seværdig for både lærer og elev. En vigtig teaterforestilling om en utilgivelig brøde og en måske endnu værre utilgivelig fortielse. Hermed mine varmeste anbefalinger midt i en kold november.