I nat mellem kl. 3 og 8 holder Aula lukket, og lørdag morgen åbner platformen så med en forbedring på et af de punkter, som har drevet såvel forældre som lærere til vanvid i de fem år, skole-hjem-platformen har eksisteret. Fra i morgen skal man nemlig aktivt forholde sig til, om man vil svare alle i tråden eller kun afsenderen direkte.
"Ændringen sker på baggrund af et ønske fra mange Aula-brugere, som har været generet af for mange irrelevante notifikationer i en beskedtråd. Selvom ændringen derfor forventes at blive taget godt imod, kan den også betyde, at en trådstarter fremover vil skulle tage stilling til mange enkelte svar. Derfor er det vigtigt, at Aula-brugere altid overvejer om deres svar bør sendes som svar-alle eller direkte til trådstarter", understreger Aula-udbyderen Kombit i en pressemeddelelse til morgen.
Opdateringen indeholder også en række andre forbedringer, bl.a. i forhold til lokalebooking og video.
En ny version af Aula-app’en vil være tilgængelig i Google Play fra lørdag morgen, mens der kan gå nogle dage før den opdaterede version af app'en er tilgængelig i App Store på iPhones.
Fem år efter start: Nu fjerner Aula de trælse svar-til-alle
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.