Fejl i konklusionen på Pisa-Etnisk

Rockwool Fonden lavede sammen med danske Pisa-forskere og Handelshøjskolen i Århus undersøgelsen af tosprogede elever i Danmark. Her fokuserede de på forhold, som kunne tænkes at forklare, at nogle tosprogede har dårligere skolekundskaber end deres kammerater. Det kunne for eksempel være forhold på skolerne, de unges syn på skolegangen eller karakteristika ved hjemmet.

Men nu må forskerne ændre på en af de fem konklusioner, der blev offentliggjort maj 2007.

"En fornyet gennemgang af tallene har beklageligvis afsløret, at den konklusion ikke er korrekt", siger forskningschef Torben Tranæs i fondens nyhedsbrev.

Etniske familier taler politik

Den tidligere konklusion gav en opfattelse af, at det kulturelt og mellemmenneskeligt stod dårligt til i de etniske familier. Men det ønsker forskningschefen at korrigere.

"Det generelle billede er faktisk, at man taler lidt mere sammen i de etniske familier i Danmark, end man gør i en gennemsnitligt OECD-familie. Det er en overraskelse, for de har væsentlig mindre uddannelse", siger Torben Tranæs.

For eksempel taler etniske unge i Danmark mere med forældrene om politik, sociale emner, bøger, film eller fjernsyn, end man gør i gennemsnit i OECD-landene.

Nyhedsbrevet fremhæver, at den nye konklusion dog ikke ændrer ved, at forholdene i de etniske familier har stor betydning for dårligere skolepræstationer.

"Forældres uddannelsesniveau, indkomst og status på arbejdsmarkedet påvirker i almindelighed børns læring. Og indvandrerfamiliernes svagere stilling på disse områder er hovedforklaringen på den store forskel i skolepræstationer mellem elever med dansk og med anden etnisk baggrund", lyder den nye konklusion i Pisa-Etnisk.

Ny konklusion på Pisa-Etnisk

Pisa Etnisk 2005, der udkom i maj 2007, har fem hovedkonklusioner - den femte er korrigeret september 2007:

- Omkring halvdelen af eleverne fra etniske minoriteter har så ringe kundskaber, at de får vanskeligt ved at videreuddanne sig.

- I almindelighed gør etniske elever i klasserne ikke danske unge dårligere. Andelen af elever med anden etnisk herkomst skal være meget høj, over 50 procent, før det i nævneværdigt omfang begynder at påvirke de danske elevers læseresultater negativt.

- Det påvirker ikke de faglige resultater for elever med anden etnisk herkomst, om den etniske koncentration er høj eller lav. Kun hvis koncentrationen er under ti procent, kan man håbe, at det påvirker de faglige resultater positiv.

- De samlede ressourcer i etniske hjem - altså forældreuddannelse, indkomst og arbejdsmarkedsstatus - er den væsentligste forklaring på de dårlige skoleresultater.

- Kommunikation og forældrenes støtte til eleven er mere omfattende i de danske familier end i familier med anden etnisk baggrund. Men de etniske familier ligger på lidt over OECD-gennemsnittet, til trods for at deres uddannelsesniveau ligger noget under det generelle uddannelsesniveau i OECD.