Dorthe var formand for Søndervang-lærerne: ”Dér føltes det som om, det næsten var det hele værd”

Da hun sætter sig ind i sin bil ved syvtiden om aftenen efter endnu en lang dag, begynder tårerne at trille.

Hun har lige haft en grædende lærer i røret, og i et øjeblik bliver hun overrumplet af en følelse af at stå med en uoverkommelig opgave. 

Opkaldet er et ud af mange i disse dage. Faktisk uger.

”Dér prøver jeg at ringe til Gordon (lærernes formand, red.), men han tager den ikke. For jeg sidder virkelig med følelsen; hvem hjælper egentlig mig i alt det her?”

I flere uger taler Dorthe Fisker stort set altid i telefon i bilen på vej hjem om aftenen. Det er fire et halvt år siden nu. I dag har hun sidste dag som formand for Århus Lærerforening. Folkeskolen har talt med hende om de uger og måneder, hun aldrig glemmer, og hvorfor hun mener, at det er så værdifuldt at have en forening med hele 75 lokale kredse fordelt ud i hele landet.

Som forholdsvis ny formand for lærerne i Aarhus blev Dorthe Fisker frontperson i lærerforeningens arbejde med at hjælpe medlemmerne bedst muligt i det, der viser sig at være en af de største skoleskandaler i årtier.

I næsten alle sine vågne timer forsøger hun dels at være der for de involverede lærere og dels at søge indflydelse på både skolepolitikernes og skoleforvaltningens håndtering af sagen.

”Det var tit i bilen på vej hjem, at der skulle vendes beslutninger med børn- og ungedirektøren. Og i de sene timer havde jeg kun mig selv til at vende tingene og beslutte, hvad jeg skulle svare.”

Hun blev kastet ud i sagen om Søndervangskolen, som blev anklaget for at have fusket sig til sine imponerende resultater, der var kendt både indenfor og udenfor landets grænser.