Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Farvel til fraværssedlen: Nyt system sænker fraværet

På Nustrup Fællesskole viser eleverne ikke længere skriftlige beskeder, når de vender tilbage fra sygdom. I stedet for at kradse ord ned på papir skal forældrene ringe på selve dagen og melde barnet sygt. Det giver faldende fravær.

Christian Deichmann
Start debatten
14. marts 2011, kl. 13:53

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Der kunne gå mange dage, hvor vi ikke vidste, hvorfor et barn var fraværende, og desuden så forsvandt mange af sedlerne i glemsel og papirnusseri", siger Ulla Nissen, der er skoleleder på Nustrup Fællesskole i Vojens. Derfor har skolen valgt at gå bort fra den skriftlige fraværsmelding, så forældrene i stedet skal ringe på sygedagen og fortælle skolen, at barnet vil være fraværende.

Det var ikke med henblik på at nedbringe elevfraværet, men det har siden vist sig at være en heldig sidegevinst ved tiltaget, fortæller skolens leder.

"I børnehaver og på arbejdspladser er kulturen sådan, at du ringer og melder dig syg samme dag, som du er sengeliggende. Sådan bør den også være i folkeskolen", siger hun.

Skoleledernes forening er positive

Også Anders Balle, der er formand for Skolelederforeningen, ser gode takter i den telefoniske måde at melde eleverne syge på.

"Men det behøver nu ikke nødvendigvis at være over telefonen. Det kunne også være per SMS, e-mail eller over intranet. Ved at forældrene giver direkte besked, får læreren nemmere ved at vide, hvor mange elever, han har at gøre med den pågældende dag", siger han.

Formanden for skolelederne anbefaler andre skoler at ændre proceduren og glæder sig over, at "bøvleri med fraværssedler" ikke længere kan finde sted på Nustrup Fællesskole.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Farvel til fraværssedlen: Nyt system sænker fraværet

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS