Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Farfars hemmeligheder

Klik for at skrive manchettekst.

Thorkild Borup-Jensen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Den 13-årige Karoline får sin farfar, Mads, til at fortælle om de første 30 år af sit liv. Især per brev beretter han om sin barndom, ungdom og den første tid som voksen, det vil sige som nybagt ægtemand, ingeniør og familiefar. Mads finder det på tide at standse op, da Karolines far kommer til verden. Nu kan han passende tage over.

En tidstavle bagest i bogen fastholder overblikket og letter orienteringen for de primære læsere, velsagtens unge i 6.-8. klasse. Som undertitlen, 'Tidsbilleder 1930-1960', antyder, er beretningen kronologisk opbygget som en charmerende blanding af en drengs, en families og et lands historie. Utvungent, livagtigt skifter perspektivet fra det små og nære til det store og fjernere. Af og til kan fortællingen om dette sidste dog have et noget tørt opregnende krønikepræg. Stærkest i bedstefars erindring melder sig besættelsestidens fem år, blandt andet fordi hans egen far var aktivt involveret i modstandskampen, hvad drengen Mads hurtigt får færten af.

En voksen læser kan gang på gang med et smil nikke genkendende til fortællerens erfaringer og overvejelser, hans glæder og bekymringer. De personlige, konkrete oplevelser har alment perspektiv. De giver en fin tilgang til den store danmarkshistorie.

Med held kunne Karoline - lytteren, læseren og ingangsætteren - være tegnet tydeligere, mere nærværende, vekselvirkningen mellem fortælleren og modtageren kunne på den måde være blevet mere levende og nuanceret. Det havde også været en gevinst, hvis det med tidsbillederne var taget bogstaveligt. Som det nu er, knytter beretningen sig ikke direkte til bogens illustrationer, disse fungerer blot som en almen ramme omkring Mads' historier. De er imidlertid absolut vedkommende, også i kraft af den måde, hvorpå de oprulles. Det samme gjaldt om bogens forgænger, 'Oldemors hatteæske', hvor forfatteren rykkede tidsperspektivet yderligere 30 år bagud.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Farfars hemmeligheder

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS