Manden er dømt for den 15. september sidste år at have skubbet en fynsk skoleleder og afdelingsleder på Ubberud Skole, samt have truet en 14-årig elev. Grunden til, at faderen slap med en så mild straf, var eftersigende, at han havde været i en desperat situation, da det skete, skriver Fyns Stiftstidende.
Avisen skriver, at han var oprørt over, at datteren gentagende gange havde følt sig mobbet af flere elever. I første omgang fik datteren at vide, at hun skulle gå i skole, men ringe, hvis det gentog sig, fortalte han. Det var efter en anden episode, hvor den 49-åriges havde været ude på skolen og fundet den 14-årige dreng, som ifølge hans datter havde mobbet hende.
Skoleleder forsøgte at stoppe faderen
Den 14-årige dreng, der også var i retten i går for at vidne, fortalte, at han var blevet bange og chokeret over episoden, og da faderen et par timer senere igen kom tilbage til skolen, blev han mødt af en stor gruppe af de større elever, som løb efter hans bil og sparkede til den.
På trods af det sagde han til sin datter, at hun skulle gå i skole. Da manden så blev ringet op af sin oprørte datter, tog han hen til skolen, for at tage en snak med de elever, som havde sparket til min bil, fortalte den 49-årige mand i retten.
Da han kom tilbage, så han de elever, som havde sparket til hans bil på græsplænen over for skolen, og han gik ned mod dem. Her er så både afdelingslederen og skolelederen kommet imellem.
Både afdelingslederen og skolelederen forklarede i retten, at de var blevet skubbet af den 49-årige mand, da de forsøgte at forklare ham, at han skulle lade eleverne være i fred og forlade skolen, skriver Fyns Stiftstidende.
Far dømt for vold mod skoleleder
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.