Det er en æstetisk nydelse at have denne bog i hænderne. Layoutet i den er så perfekt og afbalanceret, så man frydes!
Indholdet er dels færdige produkter vist på fine farveinteriørfotos, dels en beskrivelse af broderiet med vægtning af inspirationskilderne til det. Der følges op med eksempler på, hvordan inspirationen bearbejdes til et udtryk, som egner sig for broderi. Inspirationen er hentet fra to hovedemner: Naturen og bogstaver.
Af de viste produkters righoldighed kan nævnes så forskellige som: Dækkeservietter, puder, tehætte, brocher, æsker, notesblok og billeder. Teksten, der følger, er kommenterende og med indslag af tekniske facts.
Bagest i bogen findes afsnit med beskrivelse af prikoverføringsteknik, presning af broderi og beskrivelse af de anvendte sting. Beskrivelsen i ord er for stingenes vedkommende (og flere steder i bogen) sat i en dekorativ håndblokskrift, som er så karakteristisk for den pædagogik, forfatteren, som underviser på Skals Håndarbejdsskole, også har inspireret håndarbejdslærere med.
Bogen vil kunne anvendes som inspiration på valghold. Dens titel kunne også have været: Design og Broderi.
Fantasi i Broderi
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.