Familiekundskab er et obligatorisk emne i den nye folkeskolelov. Familien som institution skal derfor belyses og sættes under debat i undervisningen. I vor fortravlede hverdag med fremmedgørelse, ensomhed, opbruds- og opløsningstendenser er det vigtigt, at eleverne beskæftiger sig med dette elementære livsområde - familien og dens betydning som grundlæggende samværsform.
Bogen gør spørgsmålet om familien på godt og ondt nærværende gennem valget af tekster, som repræsenterer en række vitale temaer: overvejelser om at indgå eller opløse et ægteskab, tanker om at sætte børn i verden, tanker om børns trivsel og afhængighed af de nære voksne, generationers gensidige forventninger og relaterede forskelligheder, livsstilsvariationer og så videre.
Til bogen er der udarbejdet varierede opgaveforslag, men den lægger især op til klassesamtaler. Teksterne har en bred genremæssig variation: noveller, digte, sangtekster, avis og tidsskriftsartikler med mere. Tidsmæssigt spænder teksterne over en lang periode, den ældste tekst fra år cirka 60 til den nyeste fra 1997.
Tekstvalget peger i sig selv på den livsvigtige funktion, familien har, men det siger også noget om det væsentlige i til stadighed at beskæftige sig med dette til alle tider aktuelle emne.
Bogen henvender sig især til fagene dansk og kristendomskundskab i overbygningen. Eleverne får gennem arbejdet med de enkelte tekster mulighed for at opnå indsigt i og forståelse for, hvilke forhold der opbygger menneskelige relationer, og hvilke der nedbryder.
Familien i Kikkerten
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.