Falihos kritiserer abstraktions-niveauet i Fælles Mål for historie

"Formuleringer som 'Efterhånden kan eleverne gøre rede for egnetheden af former for historiske scenarier til (re)konstruktion af varierede former for historiske begivenheder og hændelser' kræver som minimum konkrete eksempler og for mig at se et grundlæggende kursus i historiedidaktik", skriver Falihos-formand Dennis Hornhave Jacobsen i foreningens høringssvar til Undervisningsministeriet. Han fortsætter:

"Vi frygter, at faget grundet de ukonkrete formuleringer bliver et oplevelsesfag, hvor aktiviteten bliver målet i sig selv".

I høringssvaret rejser han også en kritik af fokus på kronologi i de nye Fælles Mål for historiefaget. Der eksisterer ifølge formanden ikke noget forskningsmæssigt belæg for, at elever skulle være bedre i stand til at forstå historien, såfremt den blev præsenteret for dem i kronologisk rækkefølge.

"Børn oplever historien langt mere sekventielt og har først sent de kognitive kompetencer til at arbejde med kronologi på den ønskede måde", argumenterer han.

Historiebrug får større plads i nye Fælles Mål

Ingen bekymring for samfundsfag

I forhold til de nye mål for samfundsfag har Falihos imidlertid ingen indvendinger.

"Vores indtryk er, at arbejdsgruppen er lykkedes med at tydeliggøre de kompetencemål, der ligger til grund for den demokratiske dannelse, på en måde som er yderst håndterbar for vores medlemmer og kolleger", lyder det fra foreningen.

Mål for undervisning i samfundsfag er blevet tydeligere

God mening med mål

Generelt stiller Falihos sig da også positive over for, at man skal kunne måle på elevernes udbytte af undervisningen.

"For at vi kan sikre os, at eleverne vælger, fordi de har et valg, og ikke fordi de er tvunget af deres sociale arv, må vi sikre progression gennem skoleforløbet. Derfor er der også elementer, det giver mening at måle på, så vi kan stilladsere, hvor der er behov for at gøre de svageste dygtigere og de dygtigste endnu bedre", skriver Dennis Hornhave Jacobsen.

"Har eleverne f.eks. begreberne til at kunne begå sig i en debat om velfærdsstaten og det danske demokrati, når de er færdige i folkeskolen", eksemplificerer han.

Læs hele høringssvaret ved at følge link til højre for artiklen.