Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Fagre nye verden – 3D-printere i skolen

Print din egen skiftenøgle eller en guitar. Nye knogler til ansigtet har det netop vist sig muligt at 3D-printe. Vi kender slet ikke alle mulighederne endnu. Nogle mener, at 3D-printning er større, end da vi fik world wide web, men for Jeppe Guldager på Innovation Lab hænger nettet og printeren uløseligt sammen.

Foto: foto: Helle Lauritsen
Helle Lauritsen
Start debatten
24. marts 2014, kl. 08:10

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

3D-printere kan efterhånden købes for en overkommelig pris. Omkring 10.000-15.000 kroner for en simpel printer, der kan lave bageforme i sjove faconer, et hvidt får med røde ben, en skiftenøgle eller måske nøgler til alle skolens lokaler - hvad kan det ikke komme til at betyde? Blandt andet at juraen skal følge med udviklingen, og at der måske skal sættes nogle blokeringer ind, når skolen anskaffer sig en 3D-printer, talte lærerne om i en workshop på Big Bang-konferencen i Vejle i sidste uge.

Holdes for 2. gang. Big Bang arrangeres af NTS-Centeret,Sciencetalenter, Økolariet, Danish Science Factory, Friluftsrådet,Københavns Universitet, Center for Undervisningsmidler,Naturvidenskabernes Hus og Universe.

Over 750 deltagere er tilmeldt til de mange workshops, foredragog messe i Vingsted Centret i Vejle.

Følg konferencen på facebook.com/bigbangkonferencen

Artikel om Stephen Power

Se 3D-print-arbejde:

www.tinkercad.com og www.123Dapp.com

"Stephen Power fik ødelagt nogle ansigtsknogler ved et styrt på sin motorcykel. Men for et par uger siden fik han i Wales indopereret nogle nye ansigtsknogler lavet af en 3D-printer", fortæller Jeppe Guldager og viser før- og efter-billeder af Stephen Power.

Husk didaktikken

Man kan i dag printe i metal, gummi, plastic, porcelæn og i diverse spiselige materialer som for eksempel chokolade. 3D-printerne bygger typisk emnet op lag for lag. Og mulighederne er uendelige. Snart kan man printe sit eget hus, en bil eller måske nye organer til erstatning for dårlige organer. Hvem ved?

Følg konferencen på facebook.com/bigbangkonferencen

USA's præsident Obama ønsker 3D-printere ind på alle folkeskoler, og herhjemme har nogle skoleelever og lærere stiftet bekendtskab med printerne.

Børn printer 3D-julepynt

"De vil være oplagte at bruge i håndværk og design. Det er klart sjovere end at sy puder i 4. klasse. Det var altså ikke lige mig", fortæller Jeppe Guldager, der arbejder på Innovation Lab og tager rundt med en printer for eksempel på skoler.

Han har printet et par elev-opfindelser til skolekonkurrencer. En dreng havde i programmet Sketch Up designet et lille køleskab med drejeskive i for at mindske madspild. Drengen mente, at maden risikerer at blive gammel i køleskabet, fordi den bliver skubbet ind bagerst og så glemmer man den. Hvis hylden er en drejeskive, kan man bedre se den mad, man har i køleskabet.

"Han kom med sin fil, og så printede jeg en lille prototype af køleskabet til konkurrencen", siger Jeppe Guldager.

Mulighederne er fantastiske. "Men husk didaktikken - det handler ikke om de konkrete artefakter", understreger han.

"Kan I se noget i det i jeres skolehverdag?" spørger han.

"Ja bestemt. Jeg er sløjdlærer, og det ser fint ud, men vi skal huske, at det printede er som et stykke printet papir. Det er alt arbejdet, der går forud, der er rigtig interessant", medgiver en lærer i lokalet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Fagre nye verden – 3D-printere i skolen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS