Formålet med fagmøderne er "at sikre, at intentionerne om et større lokalt råderum i lovændringen om fælles mål realiseres lokalt og at sikre, at skolerne kender til og anvender de nye læseplaner og undervisningsvejledninger i fagene", står der i invitationen. Der er tilmeldelsesfrist 31. januar.
Hver kommune inviteres til at deltage med op til 10 personer - lærere, børnehaveklasseledere, vejledere, skoleledere og forvaltningsfolk.
Baggrunden for fagmøderne er aftalen om øget frihed om Fælles Mål i folkeskolen og de nye læseplaner og undervisningsvejledninger i fagene.
Programmet for fagmøderne er et punkt om Fælles Mål og de øgede frihedsgrader samt en workshop om udviklingen af undervisningen i fagene. Workshoppene vil være fagopdelte, og ministeriets læringskonsulenter faciliterer hver workshop. Der inddrages eksempler til inspiration og samles op på, hvordan dagens drøftelser kan omsættes i egen praksis på den enkelte skole og i den enkelte kommune.
Fagmøderne finder sted i København 25. februar, i Næstved 26. februar, 5. marts i Aarhus, 6. marts i Odense og 13. marts i Aalborg.
Fagmøder om Fælles Mål og udvikling af fagene
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.