Faglige netværk har overlevet konkurrencen om brugerne

I en undersøgelse af strukturreformens konsekvenser på handicapområdet fortæller ledere og medarbejdere fra otte kommunikationscentre, at de deltager i forskellige faglige netværk, både internationalt, i et nationalt netværk mellem kommunikationscentrene og i netværk, som fungerer på projektbasis.

Der er ikke sket ændringer i netværkene som følge af reformen, og lederne lægger vægt på, at de faglige udviklingsmuligheder er bundet op på forskning og kontakten til forskningsinstitutioner og internationale faglige netværk, fordi kommunikationsområdet er et relativt lille fagligt felt i Danmark.

Lederen fra et af centrene fortæller dog, at samarbejdet med de andre centre er fyldt af dilemmaer, fordi de samtidig er konkurrenter:

"Det er svært at skulle være i konkurrence med de andre centre. De er jo samtidig vores netværk og gode kollegaer. Især med de kurser vi udbyder, der kan man godt sige, der er en konkurrence, og vi har da diskuteret, om vi skal sende vores ydelseskatalog til en kommune, som bruger et andet center. Men vi gør det ikke, kun hvis vi bliver spurgt. Der er en uudtalt forståelse for, at man ikke decideret konkurrerer om hinandens kommuner", siger lederen i undersøgelsen fra Anvendt Kommunalforskning, AKF.

Opsamling af viden kan blive nedprioriteret

De nye markedsvilkår betyder, at centret må fokusere på de aktiviteter, hvor de kan tjene penge, fortæller en anden leder. Det betyder, at den side af centrets funktion, som handler om at opsamle og udvikle viden, kan blive nedprioriteret, fordi det ikke er noget, centret umiddelbart kan tjene penge på.

"Hvis vi stadig skal kunne yde en ordentlig og god indsats over for de specielle brugere, vi har, er det nødvendigt med udvikling på både det teoretiske og det faglige. Jeg vil gerne fortsætte og videreudvikle den funktion, men jeg kan blive bange for, hvilke vilkår den del får i fremtiden", siger lederen.

En tredje leder fortæller, at den faglige udvikling af medarbejderne har været underprioriteret i forbindelse med reformen. Ledelsen har haft mange administrative opgaver, men nu er den i gang med at arrangere temadage og kurser for medarbejderne.

"Det har handlet rigtig meget om formen, men nu kan vi begynde at kigge mere på det indholdsmæssige og få nogle flere faglige diskussioner og flere faglige tiltag".

Både ledere og medarbejdere har fået ændret deres vilkår

Både ledere og medarbejdere oplever ændringer i deres arbejdsvilkår. Lederne er især påvirkede af, at de skal reklamere for centret og dets ydelser. Nogle karakteriserer den nye situation som "købmandskab", og at "det er en anden virkelighed" end før reformen.

Et sted afholder man fyraftensmøder for de kommunale sagsbehandlere for at oplyse dem om rehabilitering af hjerneskadede og om centrets ydelser. Der er også eksempler på centre, som holder kurser eller oplæg for kommunerne, hvor de fortæller om sig selv, om lovgivningen på området og om visitationsprocesser.

De medarbejdere, AKF har interviewet til undersøgelsen, har forskellige funktioner, men de fleste har fået flere administrative opgaver. Arbejdet med at kontakte og tale med medarbejdere fra kommunerne omkring visitationen af borgere fylder også mere i deres arbejdsdag end tidligere.

"Lederne bevæger sig mod en position, hvor de skal varetage mere strategiske ledelsesopgaver, ligesom medarbejdernes opgaver er præget af mere administrativt arbejde og dermed mindre direkte borgerkontakt", konkluderer AKF i analysen.

Kommunale tilbud vækker bekymring

Ledere og medarbejdere er bekymrede for de borgere, hvor kommunerne vælger at give borgeren et tilbud i eget regi. De fremhæver fordelen ved, at borgerne kan få et tilbud i nærmiljøet, men de er bekymrede for den faglige kvalitet.

"Jeg ved jo ikke, hvem det er, der ikke får vores tilbud i dag, og hvordan de tilbud, de får i kommunerne, er. Men vi hører jo om store besparelser i kommunerne", siger en leder i undersøgelsen.

Borgerne ved ikke, at de alternativt kunne have modtaget et andet tilbud, og det er vanskeligt for dem at vurdere den faglige kvalitet af de tilbud, de modtager, fremhæver en anden leder.

"Borgere, som får et tilbud i kommunen, vil ikke ane, at de kunne have været bedre stillet, hvis de var kommet hos os".

AKF kan ikke ud fra undersøgelsen sige noget om, hvilke alternative tilbud borgerne modtager. Se rapporten via linket til højre.