Faglige fyrtårne advarer mod at droppe metal i håndværk og design

Metalsløjd er gået fra at være et selvstændigt fag i læreruddannelsen og folkeskolen til mindre og mindre afsnit i bekendtgørelser, og i det udkast til ny læreruddannelse, der er i høring lige nu, er det helt væk. Har man sin interesse og uddannelse inden for de bløde materialer, kan det måske være en lettelse, men de faglige fyrtårne i faget, som har stor erfaring med de hårde materialer, mener det er en kæmpe fejl.

”Eleverne skal i dag lære at bearbejde tekstil, træ og metal, og det er der en grund til. Det er fordi, det er de materialer, der er grundlæggende i vores land, og fordi der er en masse håndværksmæssige færdigheder, der er baseret på de tre materialer”, siger ph.d. i sløjd Bent Illum, som selv er uddannet i både træ, metal og motorlære.

Han ser fjernelsen af metallet i fagbeskrivelsen som en konsekvens af, at mange af læreruddannerne ikke selv har færdigheder inden for metal, og når der så er fagtrængsel, så fjerner man det, man ikke selv kan.

”En del af dem, der underviser på læreruddannelsen, er mere designere end håndværkere. Det kan jo være fint til designdelen af faget, men de har ikke en pind forstand på træ og metal, og derfor kan de heller ikke give det videre”.

Hver gang, der bliver holdt kurser i begyndermetal, så er de vildt overbookede, fortæller han.

”Lærerne har brug for det ude i skolen, både i forhold til fagets mål, men også i forhold til de ting, de vil lave med eleverne. Det er jo aktiviteter som smedning, lodning, støbning og svejsning hvis man tager et §26-kursus. Det er jo områder, eleverne skal kende både i forhold til erhvervsuddannelser, forståelse af fysik og kemi, og hvis de vil være ingeniører”.

Ikke lokaler på læreruddannelsen

Ove Eskildsen, som gennem mange år har undervist i først sløjd og siden i håndværk og design på læreruddannelsen, er meget ærgerlig over, at metal ikke længere står til at være et af de primære materialer.

”Jeg ved godt, at man på mange skoler ikke har faciliteterne til at undervise i det, fordi man har nedlagt metalværkstederne. Og på læreruddannelsen i Odense har man fx heller ikke muligheden. Men det er altså et af de grundlæggende materialer, man bør stifte bekendtskab med”.

Han mener ikke, det giver mening at flytte metal over til de alternative materialer som fx plast og cement, fordi metal er et mere grundlæggende materiale, som man møder overalt ligesom træ. Han har selv holdt en række kurser i, hvordan man kan undervise i metal uden at have metalværksted, fx ved at støbe, emaljere, nitte og lodde.

Den primære årsag til, at metal bør have en vigtig plads, er den dannelsesmæssige. Men en afledt konsekvens af at fjerne metal fra faget er, at eleverne får endnu mindre kendskab til det, der ligger uden for skolen.

”Hvis man ønsker at øge søgningen til erhvervsuddannelserne, så er det underligt at fjerne metal i forhold til det kæmpe arbejdsmarkedsområde på metal. Praksisfagligheden lider et knæk og der bliver et missing link til en stor del af erhvervsuddannelserne”

Ensidigt uden metal

Claus Eriksen, som underviser i håndværk og design på Brøndbyvesterskoler, troede det var løgn, da han hørt, at metal ikke længere er nævnt i faget i læreruddannelsen. Han er uddannet i 1984, hvor metal stadig fyldte meget i et 580 timer stort linjefag. Før læreruddannelse var han uddannet snedker, og han har i alle årene siden insisteret på kun at undervise i idræt og sløjd/håndværk og design.

”Det bliver ensidigt, hvis man kun har træafdelingen. Det er ganske forfærdeligt, hvis du spørger mig. Vi skal jo introducere eleverne til så mange materialer som muligt, og metal er et uhyre vigtigt materiale. Det vil begrænse mulighederne meget for, hvad de kan lave, hvis de ikke kan arbejde med metal, når de går til eksamen”.

På hans skole har de to sløjdsale, et metalværksted og et tekstilværksted. I øjeblikket er de i gang med at lave papirmessingknive. Han har også lavet kobberskåle og figurer i tråd. De lodder også, men der må eleverne på grund af sikkerhedsreglerne kun gøre en lille del af arbejdet.

”Jeg kan godt se, at der ikke er meget tid med de få timer de har til faget i læreruddannelsen i dag, men så må politikerne forstå, at der skal flere timer til. Der er så meget eleverne kan lære af de her teknikker. Og hvis det ikke er nævnt i fagbeskrivelsen, så bliver det noget, man springer over – særligt når der mange steder heller ikke er lokaler. Og det er virkelig en fejl”.