Faghæfte 1. Klare mål. Dansk

Nye centrale kundskabs- og færdighedsområder i dansk er trådt i kraft den 1. august i år. Samtidig er der udformet nye vejledende mål som supplement til de nye læseplaner. Det betyder, at alle kommuner skal vedtage nye mål for, hvad eleverne skal kunne efter 2., 4., 6., 9. og 10. klasse.

Et samlet faghæfte med titlen 'Klare mål' er udsendt i marts. Det indeholder både de centrale kundskabs- og færdighedsområder, de nye mål og den vejledende læseplan og undervisningsvejledningen i uændret skikkelse.

Dansklærerne kan nu glade gå til deres undervisning og hæve kvaliteten i skolen. De kan med begejstret stemmeføring informere forældre og kolleger om, at nu er alt klart. Forældrene vil også kunne se, hvad børnene skal lære. Det nyrationalistiske lys fra klare mål og diverse kvalitetsstjerner, udsendt i forbindelse med Undervisningsministeriets aktive topdown-aktioner, skal løse folkeskolens kvalitetsproblemer.

Et snæversynet effektivitetshysteri og den videnskabeligt tvivlsomme læseundersøgelse har heldigvis ikke sat sig spor i de klare mål. De er rummelige og sætter ikke lærernes metodefrihed og elevernes, forældrenes og skolebestyrelsernes medbestemmelse ud af spillet.

Samtidig er nogle af fagets traditionelle kernepunkter bevaret og udviklet. Dansk er ikke kun et færdighedsfag.

'Dansk er et dannelsesfag, hvor de grundlæggende kundskaber og færdigheder udvikles som en helhed . . . arbejdet med dansk . . . har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet'.

Der er tre hovedpunkter i de klare mål: det talte sprog, det skrevne sprog - med underpunkterne læse og skrive - og et tredje hovedpunkt med overskriften 'Sprog, litteratur og kommunikation'.

Selv om opdelingen i tre punkter er sket af administrative grunde - alle fags klare mål skal være opstillet i tre punkter - skaber den nye opdeling en større sammenhæng mellem fagets enkelte dele end de tidligere bestemmelser.

Men her hører min glæde over de klare mål også op. En sammenligning med de vejledende læseplaner og undervisningsvejledningen, som stadig står ved magt, viser, at de klare mål amputerer danskfaget. I et forkrampet pindesprog remses en overvældende overvægt af kundskaber og færdigheder op. Oplevelser og holdninger og fagets etiske, æstetiske og historiske dimensioner nedtones. Som et eksempel kan nævnes beskrivelsen af det talte sprog, hvor mundtligheden - herunder samtalen - reduceres til kommunikationsfærdigheder.

I faghæftet er den vejledende læseplan og især undervisningsvejledningen stedet, hvor man stadig kan hente sin væsentligste inspiration til arbejde med faget. Men da der på nogle punkter er manglende sammenhæng mellem de klare mål, den vejledende læseplan, undervisningsvejledningen og prøvebestemmelserne, breder uklarheden sig. De er børn af forskellige perioder i fagdebatten. Afgangsprøverne er ikke med i faghæftet. De må justeres, da de direkte strider mod de klare mål. Desuden mangler en sammenhæng mellem de klare mål og vejledningen om de generelle kompetencer.

Endelig er de klare mål præget af uklare forenklinger af det faglige indhold, undertiden en rodet hastværksdisponering og et stift og ensformigt sprog.

Spørgsmålet er: Hvem er de klare mål lavet for? Man får det indtryk, at de primært er presset igennem for at tilfredsstille kritikere af folkeskolen. De klare mål burde have været vejet på en offentlig, faglig debats vægtskål, som det for eksempel skete i forbindelse med 'Dansk 1984', der var præget af et nuanceret indhold og et smukt sprog.

I morgen fortsætter hverdagen i skolen. Her skal eleverne lære dansk, men også så meget andet. Det er i langt højere grad samværet mellem lærere og elever, lærernes personlighed og det faglige og tværfaglige spil i et inspirerende undervisningsmiljø, der skaber kvaliteten.

'Klare mål' vil alle selvfølgelig forholde sig til og holde sig inden for. De vil indgå i debatterne i skolens fagteam og danne udgangspunkt for skabelse af en fælles referenceramme, men det bliver ikke gennem de (u)klare mål, at folkeskolen får et væsentligt kvalitetsløft.