Færre falder ud af uddannelsessystemet

Mens skoledebatten raser i medierne, viser en lille, upåagtet statistik, at det går bedre med at få alle med indenfor i uddannelsessystemet.

Danmarks Statistik har fulgt de unge, som forlod folkeskolen i 1980. Her havde omkring en tredjedel ikke fået en såkaldt erhvervskompetencegivende uddannelse, når man gjorde deres liv op efter ti år. De unge har man sammenlignet med den årgang, som forlod folkeskolen i 1990. Her er andelen uden erhvervsuddannelse faldet til cirka 25 procent.

En erhvervs-kompetencegivende uddannelse er en uddannelse, som giver et eksamensbevis, man kan bruge direkte til at få et job - i modsætning til for eksempel en studentereksamen.

Der er også en større del af de unge, som stadig er i gang med en uddannelse. Lidt flere end en femtedel af den årgang, som forlod skolen i 1990 er 10 år efter i gang med en uddannelse - mod 12 procent af den ældre årgang. Det er især de mellemlange og videregående uddannelser, som har en større andel studerende. Her er der stadig mange, som læser ti år efter sidste skoledag i folkeskolen.

Tendensen ser ud til at fortsætte. Hvis man ser på de unge, der forlod skolen i 1994, er der endnu flere, som er i gang med en uddannelse eller er blevet færdige fem år efter afgangsprøven.

Andelen af unge, som dropper ud af uddannelsessystemet, er dog konstant i hele perioden. Der er bare flere, som begynder på en uddannelse.

Der er alt andet lige blevet mere plads i systemet. Den årgang, som festede sig ud af folkeskolen i 1980, bestod af cirka 82.000 unge mennesker. I 1999 var en årgang nede på 56.000 personer, den hidtil mindste.