Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Færre bliver anerkendt som handicappede

Det er dybt problematisk, at flere med invaliderende sygdomme ikke anerkendes som handicappede og derfor ikke får den hjælp og de rettigheder, som handicappede har, mener flere foreninger.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
30. oktober 2007, kl. 09:56

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I Ringkøbing-Skjern Kommune er foreningen Førtidspensionister og Fleksjobbere i Vestjylland stærkt utilfreds med, at de 80 medlemmer ikke kan være repræsenteret i det kommunale handicap¬råd, fordi de ikke anerkendes som handicappede.

Kristeligt Dagblad

"Det er himmelråbende. En kommunal læge har vurderet, at vi ikke er i stand til at udføre normalt arbejde, og derfor er vi handicappede. Vi har folk, der er slidt op på arbejdsmarkedet, og folk, der mangler et ben eller sidder i kørestol. De er ikke nødvendigvis medlem af andre foreninger, men vælger os. Derfor er der ikke andre til at repræsentere dem i rådet", siger foreningens formand Bjarne Buhl til Kristeligt Dagblad.

Sindslidende kan ikke få hjælp

Stig Langvad, formand for De Samvirkende Invalideorganisationer, mener ikke, at førtidspensionister uden videre kan kalde sig handicappede. Derimod fremhæver han det som et kæmpe problem, at flere sindslidende ofte ikke opfattes som handicappede, så de kan ikke få hjælp af en ledsager.

"Hvis du er sindslidende, kan du også have brug for, at en person hjælper dig med at købe tøj eller følger dig til tandlægen. For du lider måske af angstneuroser og har svært ved at gå uden for en dør" siger Stig Langvad til avisen.

Schleroseforeningen er dybt frustreret, efter at der for nylig faldt dom i en principiel sag ved Vestre Landsret, som betyder, at mennesker med sclerose ikke anerkendes som handicappede. Sagen drejer sig om en scleroseramt kvinde, som blev fyret. Hun mente, det skyldtes den invaliderende sygdom og dermed var fyringen i strid med loven om forskelsbehandling. Det var retten uenig i.

Ifølge Det Centrale Handicapråd er der hele tiden sager om, hvem der har ret til handicaphjælp.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Færre bliver anerkendt som handicappede

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS