Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Færøsk aftale forhandlet hjem i sidste øjeblik

Mens DLF forbereder sig på forhandlingerne om OK 08, glæder Leif Sort sig over den færøske fjer, han med nød og næppe nåede at få i hatten, inden han sagde farvel til formandsposten i S81 på grund af speciallærernes fusion med DLF.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
16. maj 2007, kl. 11:50

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

For år tilbage var alle cirka 30 lærere på Færøernes specialskole medlem af S81. Dengang sorterede skolen under den danske stat. Siden blev den til en færøsk institution. I den forbindelse fik lærerne tilbudt at blive overført til tjenestemænd på Færøerne, og det valgte hovedparten. Men syv-otte lærere foretrak fortsat at være ansat af den danske stat.

"Vi anbefalede dem at melde sig ind i den færøske lærerforening, for det var tydeligt, at landstinget ikke ønskede i at diskutere løn og arbejdsvilkår med en dansk organisation. Men lærerne stolede ikke på, at udviklingen på Færøerne kunne forbedre deres vilkår", fortæller Leif Sort.

Valget har ikke kostet dem penge i forhold til lønudviklingen på Færøerne. Men som tjenestemænd i den danske stat har de sammenlignet sig med deres kolleger i Danmark, og her har de haltet bagefter.

"Før 1980 havde speciallærerne på Færøerne samme vilkår som i Danmark, men siden er udviklingen gået hver sin vej. Vores medlemmer på Færøerne er kun steget få procent på løntrinene, men siden 1979 det har ikke været muligt for dem at springe til et nyt løntrin", siger Leif Sort.

Krav fremsat igen og igen

Ved hver eneste overenskomstforhandling op gennem 1990'erne forsøgte Leif Sort at få rette op på vilkårene for sine få færøske medlemmer. Det lykkedes dog aldrig for alvor at få personalestyrelsen i tale - før der pludselig skete noget lige før jul sidste år.

"Vi fremsatte kravet igen, men i personalestyrelsen mente man, at gruppen var for lille, og at lærerne var blevet for gamle. De er efterhånden over 60 år, så Personalestyrelsen troede vel, at sagen ville løse sig selv. Det ville den jo også, hvis der ikke snart skete noget", siger Leif Sort.

Han spurgte, om han måtte citere personalestyrelsen for, at medarbejdere kan blive så gamle, at styrelsen ikke vil bruge tid på at forhandle deres løn.

»Det måtte jeg selvfølgelig ikke. Men jeg tror, mit spørgsmål er årsag til, at vi fik et gennembrud i forhandlingerne", siger Leif Sort.

Forhandlingerne foregik tre dage før jul og resulterede i en mindre forbedring af lønnen her og nu og væsentligt bedre pensionsforhold for de tre-fire aktive lærere, der er tilbage i gruppen.

"Det var en sejr fem minutter i 12, både i forhold til lærernes alder, og hvis vi skulle nå at gøre noget ved sagen i S81 inden fusionen med DLF. Det var den bedste gave, jeg kunne få som formand. Jeg kan ikke forestille mig, at andre lærergrupper i Danmark har arbejdet på en aftale, som ikke er blevet ændret i så mange år. Sagen har virkelig redet mig som en mare", siger Leif Sort.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Færøsk aftale forhandlet hjem i sidste øjeblik

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS