Formanden for Føroya Lærarafelag, Elsa Birgitta Petersen, siger til avisen Dimmalætting, at spørgsmålet om vedligeholdelse af folkeskolens samlinger skal løses, før medlemmerne retter opgaverne.
Færøernes Lærerforening har tidligere pålagt medlemmerne ikke at lave opgaver til skriftlig eksamen i 9. og 10. klasse, men det er alligevel lykkedes Færøernes Kultur- og Undervisningsministerium at få udarbejdet opgaverne ved at gå uden om de folkeskolelærere, som normalt laver dem.
Færøernes Lærerforening agter dog ikke at give op så let og har derfor udvidet blokaden til også at omfatte retning af skriftlige opgaver.
Lærerforeningens påbud om ikke at lave eksamensopgaver blev iværksat for at få Færøernes Kultur- og Undervisningsministerium til én gang for alle at få klarlagt, hvem der har ansvaret for, at samlinger og it-udstyr bliver vedligeholdt.
Ifølge Elsa Birgitta Petersen har landsmyndighederne og kommunerne siden 1977 diskuteret, hvem der skal bære udgifterne til vedligeholdelsen.
Færøerne: Skærpet strid om eksaminer
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.