"Ungdomsskolelederne får forhandlingsret, men hvor vil de placere den? Jeg kan ikke forestille mig, at de bliver optaget i hverken Lærernes Centralorganisation eller i Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KTO. De kommer til at stå alene tilbage og vil blive nødt til at acceptere de samme vilkår, som LC forhandler på plads", siger Jens Færk.
Han henviser til, at KL netop betingede sig, at LU skulle acceptere de vilkår, som KL har aftalt med LC for gruppen af ungdomsskoleledere, da KL i går besluttede at anerkende Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU) som forhandlingsberettiget organisation.
"KL har lavet en taktisk manøvre for at undgå den retssag, som LU havde lagt an for at få forhandlingsret. Mere er der ikke i det", siger Jens Færk.
Danmarks Skolelederforening har ellers flere gange fremhævet, at afgørelsen omkring LU ville kunne få stor betydning for DS's ønske om også at få forhandlingsret for sine medlemmer. Men Jens Færk appellerer til, at DS fortsætter de drøftelser, foreningen netop har indledt med Lederforeningen med det mål at samle skolelederne.
"Det kan ikke gå hurtigt nok med, at vi finder sammen. Allerede til næste år tager vi hul på overenskomstforhandlingerne til 2008, og vi står over for nye og større kommuner. Jeg håber derfor, at KL's beslutning kan være med til at sætte fart på processen med at danne en forening. Reelt kan LU ikke bruge deres forhandlingsret til noget, og det viser, at der kun er én vej for DS, og det er at søge ind i en lederforening med forhandlingsret", siger Jens Færk.
DS vil gerne være med i en fælles lederforening, der er tilknyttet LC, men den skal stå uden for DLF. Ifølge DS-formand Erik Lorenzen er tanken om et forbund for underviserledere nu rykket et skridt nærmere. Det er Jens Færk enig i, men det står ikke lige for.
"Vi anerkender vores slægtskab med DLF. Vi har indflydelse på kongressen og i Hovedstyrelsen, mens det ikke gælder den anden vej. Det er forkert at tro, at vi danner en ny forening ved, at vi forlader DLF, mens DS nedlægger sig selv. Så kunne vi lige så godt melde os ind i DS. Men der sker hele tiden ændringer i organisationsbilledet, og ad åre får vi måske et underviserforbund med en selvstændig ledersøjle", siger Jens Færk.
Færk: Forhandlingsret har kun symbolsk værdi
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.