"Elever og studerende skal opleve kontinuitet. Det, de lærer på ungdomsuddannelserne, skal bygge ovenpå det, de lærte i grundskolen, og de videregående uddannelser skal selvfølgelig bygge ovenpå igen. Det gælder også for entreprenørielle kompetencer. Vi skal sørge for en rød tråd igennem uddannelsessystemet, og det gør vi ved at etablere den nationale efteruddannelse, som går på tværs af uddannelsesniveauer", siger direktør i Fonden for Entreprenørskab Christian Vintergaard i en pressemeddelelse.
Fonden er gået i partnerskab med Aarhus Universitet, professionshøjskolen Via samt CIEC og Tortzen-Bager - to mindre private firmaer, der har specialiseret sig i undervisning i entreprenørskab og innovation. Uddannelsen er støttet af Oticon Fonden og Fonden for Entreprenørskab. Den nye efteruddannelse starter i januar 2016. Målet er, at minimum 1.000 lærere og undervisere deltager i efteruddannelserne i løbet af de næste fire år.
I dag møder knap hver femte elev eller studerende entreprenørskab i undervisningen, viser en undersøgelse, som Fonden for Entreprenørskab har gennemført.
"Der er brug for, at elever og studerende får konkrete erfaringer med selv at være kreative og handlende i deres omverden, hvis vi skal have flere iværksættere i Danmark. Og det skal de unge have erfaringer med allerede i deres skoletid. Derfor skal vi uddanne langt flere lærere og undervisere til at give dem disse kompetencer med i bagagen", siger Mette Brinch Thomsen fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier ved Aarhus Universitet, som har været med til at udvikle den nye uddannelse.
Fælles uddannelse i innovation for lærere på alle niveauer
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.