Fælles Mål 2015: Arbejdsprocessen bliver omvendt

Spanden til ukrudt skal stå for enden af urtegården. Det mener i hvert fald den lille dreng med blå anorakhætte, som med et meget bestemt drag om munden flår den ud af hånden på en ligeså besluttet krøltop, som gerne vil bære den med sig, hvor han luger.

"Det giver god mening at lade den stå, hvor alle kan nå den. Men du skal ikke lege politibetjent", siger hans dansklærer Frederik Bretton-Meyer.

Der er nok at holde øje med. For de tre 1.-klasser fra Utterslev Skole i København myldrer omkring i bedene. De har helt styr på, hvilke vækster de skal luge væk, men med overfloden af spændende træhuler, insekter og haveredskaber kan man let komme på afveje.

"Vi har lavet forløb herude gennem en årrække, for her er jo et kæmpe læringsmæssigt potentiale. Og det er ikke fordi, det vi laver er så meget anderledes, end det plejer, men forberedelsen har været anderledes", fortæller Frederik Bretton-Meyer.

Fælles Mål 2015: Mål kan give børn forståelse for egen læring

Ser efter tegn på læring

Utterslev Skole har ligesom resten af Københavns Kommunes skoler arbejdet med de nye Fælles Mål allerede i dette skoleår. Så teamet bag 1.-klassernes tværfaglige billedkunst/dansk/natur-teknologi-forløb, har haft en del fokus på, hvad der skulle gøres anderledes. De tre lærere begyndte med at finde målene frem til hvert af deres fag og diskuterede så, hvad de ville tage udgangspunkt i.

"Vi har været mere bevidste om målene fra starten. De har i højere grad styret processen, hvor vi nok tidligere bagefter har set på, hvilke mål der var blevet opfyldt af det tema, vi havde arbejdet med", siger Frederik Bretton-Meyer, mens han forsøger at lukke børn med hænderne fulde af korn ind i hønsegården, uden at lukke hønsene ud. Øvelsen er svær, for mens nogle børn er lidt utrygge ved det kaglende fjerkræ, er andre så entusiastiske, at hønsene må tage flugten for ikke at blive krammet.

"Vi arbejder målbaseret, så når vi efterbearbejder, går vi ind og kigger efter tegn på læring. Jeg er meget glad for, at der er tre faser i dansk, for det viser ligesom en retning. Vi snakker med børnene om, hvilke mål de skal nå - i 1.-3. klasse er det jo lidt med ført hånd, men de er godt klar over, hvor vi skal hen".

Fælles Mål 2015: Dansk-elever kan mærke målene

Nemmere at arbejde med de nye mål

Lærerne har forberedt børnene hjemme i klasserne og talt om, hvad man spiser, hvordan det dyrkes og hvor tingene kommer fra. I billedkunst med Aska Ono Bjerresø har de tegnet plakater med de ting, de afgrøder og dyr, de skal arbejde med. Og her i haverne får de så oplevet, hvordan man trækker gulerødderne op ad jorden, og med egne øjne set, at hønsene lægger de æg, de drysser salt på om morgenen.

Aska Ono Bjerresø er enig i, at processen er blevet vendt om af arbejdet med de nye mål.

"De nye mål er nemmere at arbejde med. De er lettere at omformulere til læring og tegn på læring. Der er også langt færre mål, hvilket er en klar fordel, når man har travlt. Det var meget uoverskueligt i det gamle hæfte, synes jeg".

De mål hun har arbejdet med i billedkunst i dette forløb har ikke været meget anderledes end tidligere. Børnene har tegnet og blandet farver og observeret med henblik på at male.

"Det betyder meget, at de kommer herud i haverne og har mærket og set blade og blomster, når de skal til at tegne. Og når de så tilmed har haft blade med hjem og set strukturerne i mikroskop, så får de mange flere detaljer med, når de skal i gang med at tegne".

Ministeriet: Læringsmålstyret undervisning er ikke obligatorisk

Målene er omformuleret til børnehøjde

I den anden ende af bedene med en hakke i hånden står natur/teknologi-lærer Thomas Lynnerup. Han skal lige have en trøje på, hvis han skal stå stille og blive interviewet, for ind til nu har han løbet så meget omkring med ungerne, at han har fået temperaturen op. Han er den, der har stået for praktisk at organisere de nye fælles mål for kollegerne.

"Den officielle hjemmeside, hvor målene ligger er jo helt umulig at overskue, så jeg har brudt det op og organiseret dem i et skema, hvor de er delt ind i farvegrupper efter, hvilken slags mål det er. Og så har jeg omformuleret dem, så de er nede i børnehøjde og i jeg-form. Jeg har hængt dem op som A3-plancer i klasserne, så man kan se dem hele tiden".

Thomas Lynnerup synes de gamle mål var uoverskuelige.

"De nye er markant bedre. Før var de meget konkrete, og der var alt for mange. Nu er det mere overordnet, og så er det op til mig selv at finde ud af indholdet".

Han gennemgår altid målene med eleverne, før han går i gang med noget.

"Det er nemmere for eleverne, hvis de ved konkret, hvad de skal lære. Men sådan har jeg nu altid gjort. De er selv med til at sætte tre mål hver især, som de så fornyer, når de har nået dem".

Eleverne skal nå at bage pandekager, før de skal tilbage til skolen. De får hver en lille sort smedejernspande, som de kan hælde dej på og holde ind over et stort åbent bål. Om det lille flade brød bliver nok til at stille den sult, der er udarbejdet efter fire timer i det fri, er ikke sikkert. Men der bliver i hvert fald nok at skrive om i logbogen i morgen.