Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Få følger Venstre-opfordring

Seks kommuner har fulgt Venstres opfordring om at offentliggøre Danlæs-resultater

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
28. oktober 1999, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Venstre ser ikke ud til at få den store succes med at offentliggøre resultater fra de 75 kommuner, der deltager i læseundersøgelsen Danlæs. Venstre vil have resultaterne frem, så forældrene kan få klar besked om kvaliteten af deres børns undervisning.

Folkeskolen nr. 43 1999

Danmarks Pædagogiske Institut, DPI, vil ikke offentliggøre tallene, så for 14 dage siden skrev Venstres næstformand, Lars Løkke Rasmussen, til samtlige kommuner for at få tallene. Sidste mandag havde seks af de 75 kommuner svaret: Bramming, Hinnerup, Haarby, Ølstykke, Græsted-Gilleleje og Assens. I alle seks kommuner har Venstre borgmesterposten.

Endnu to kommuner er på vej, Venstre-kommunen Søllerød og Vejle, der har en SF-borgmester (Socialistisk Folkeparti). Derudover har Venstre modtaget svar fra Slangerup (Venstre), Hvorslev (Venstre) og Ramsø (Socialdemokratiet), men da svarene ikke er fyldestgørende, skal de kontaktes igen.

Også den socialdemokratiske Høje-Taastrup Kommune har offentliggjort sine tal. Det skete onsdag i sidste uge, dog ikke på Venstres hjemmeside, men i det lokale dagblad.

'Jeg vil ikke medvirke i Venstres mediecirkus, for det er dybt uinteressant, hvad nummer vi ligger blandt de 75 kommuner. Om vi så lå nummer et, ville vi ikke kunne bruge det til noget. Der kommer hele tiden nye elever til, så ingen kan tillade sig at tro, at nu kører læseundervisningen, som den skal', siger Sven-Erik Hermansen (Socialdemokratiet), formand for undervisnings- og kulturudvalget i Høje-Taastrup.

'Der er forskel på timetallet, på forældrenes engagement og på antallet af tosprogede børn. Vi kender disse forhold lokalt, så selvfølgelig holder vi ikke tallene hemmelige over for vores egne forældre', siger han.

Frygt for misbrug

Lunderskov Kommune medvirker også i Danlæs-undersøgelsen, men borgmester Bent Bechmann, der er valgt på en lokalliste, ønsker ikke at offentliggøre resultatet på Venstres hjemmeside.

'Tallene skal bruges af vores læsekonsulenter, dansklærere og skolebestyrelser og ikke af Venstre, siger Bent Bechmann, der frygter, at Venstre vil bruge tallene til at vise, at Venstre-kommuner skaber de bedste læsere.

'Hvis Venstres argument er stærkt nok, så må partiet kunne overbevise undervisningsministeren om, at DPI skal offentliggøre tallene for hver enkelt kommune', siger han.

Det har Lars Løkke Rasmussen forsøgt, men uden held. Ifølge Margrethe Vestager har det aldrig været meningen, at undersøgelsen skal bruges som en hitliste. Målet med Danlæs er at blive klogere på, hvordan man kan udnytte information fra læseprøverne endnu bedre, ikke mindst for at kunne gøre noget mere for den gruppe elever, der har læseproblemer.

'Derfor er det ikke hensigtsmæssigt eller acceptabelt, at 'svage' som 'stærke' skoler udstilles, for så falder grundlaget væk for en tillidsfuld dialog forskere, skoleledere og lærere imellem', skriver Margrethe Vestager i et svar til Lars Løkke Rasmussen.

Venstres hjemmeside har adressen www.venstre.dk.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Få følger Venstre-opfordring

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS