Få elever bliver undervist af kristendomskundskabslærere

Uni-C har undersøgt linjefagsdækningen på 1280 skoler for følgegruppen til den nye læreruddannelse. Henholdsvis 83, 83 og 81 procent af klasserne har linjefagsuddannede lærere i tysk, fysik/kemi, fransk og sløjd. Lige under i skalaen ligger engelsk, musik, idræt og dansk, hvor som har mellem 71 og 78 procent linjefagsuddannede lærere.

Kristendomskundskab er nedprioriteret

I bunden af skalaen ligger kristendomskunskab, hvor kun godt hver femte klasse bliver undervist af en lærer, der har haft religion som linjefag på læreruddannelsen.

Årsagen ligger i en generel nedprioritering af faget både fra politisk side og ude på skolerne, mener formand for Religionslærerforeningen John Rydahl.

"Faget er skåret ned til en time om ugen. En tidligere undersøgelse fra Undervisningsministeriet har vist, at efteruddannelse af lærere i faget har været meget nedprioriteret, ligesom indkøb af materialer. Faget fylder 3 procent, men har kun fået 1,8 procent af de økonomiske midler til materialer og efteruddannelse".

Nedprioriteringen mener han kommer fra 70'ernes forestilling om, at religion var på vej ud i Skandinavien, kombineret med et pædagogisk begrundet fålærerprincip. I 1992 blev kun otte procent af klasserne undervist af linjefagsuddannede. Efterfølgende har fokuseringen på etik i 90'erne og udvidelsen af antallet af linjefag i læreruddannelsen fået procenten til at stige, så der i 2006 var 18 procent linjefagsuddannede og nu i 2009 altså 22 procent.

John Rydahl mener, at tilgangen af elever med anden religiøs baggrund har fungeret som en saltvandsindsprøjtning til faget. Det samme har indførelsen af afgangsprøven.

"Der har i løbet af de sidste 1½-2 år været voldsomt boom af kortere kurser i faget", fortæller han til folkeskolen.dk.

Stigningen vil stoppe

John Rydahl mener, at det er et problem, at så mange elever bliver undervist af lærere, som ikke har linjefaget.

"Hvis vi har en forestilling om, at der er en sammenhæng mellem uddannelse og undervisningens kvalitet, så kan man ikke udelukke, at eleverne ville få et større udbytte af undervisningen ved, at det var linjefagsuddannede lærere, der underviste".

Her får han støtte fra undervisningsministeren.

"Undersøgelsen viser, at mange skoleledere prioriterer kontinuiteten i lærerbesætningen i den enkelte klasse meget højt, også i forhold linjefagsdækningen. Jeg anerkender, at dette er et vigtigt hensyn, men det må ikke betyde, at de går på kompromis med lærernes faglige kompetencer," siger Bertel Haarder.

John Rydahl understreger, at der langt fra er linjefagsuddannede lærere nok at tage af, så det handler ikke kun om, at det kan være svært at skemalægge faget. Og den positive stigning tror han ikke vil fortsætte.

"Vi frygter, at der vil komme endnu færre de kommende år, fordi den nye læreruddannelse betyder, at man læreruddannelsessteder ikke vil kunne udbyde faget. Så den positive tendens gennem 90'erne og 0'erne frygter vi vil falde igen".

Undersøgelsen er netop lavet for at hjælpe følgegruppen, som snart skal komme anbefalinger til ministeren i forhold til netop linjefagsstrukturen.