Få danske læsere

INordlæs-rapporten er lærerne blevet bedt om at vurdere børnenes læsestandpunkt, når de starter i 1. klasse. I Finland vurderer lærere, at henholdsvis 13 og 22 procent af eleverne for den svensktalende og finsktalende del kan læse, når de starter i 1. klasse. I Danmark er tallet to procent.

Ifølge en af forfatterne til Nordlæs, Jan Mejding fra Danmarks Pædagogiske Institut, er det tal ikke helt galt.

- Jeg vil umiddelbart skyde på, at mellem to og fem procent af de danske elever kan læse, inden de starter i 1. klasse, siger Jan Mejding.

har ringet til skolerne i Glostrup Kommune for at se, hvordan det ser ud i den virkelige verden. Og her er svaret entydigt. Det er en undtagelse, hvis børnene kan læse, når de starter i 1. klasse. Hvis der overhovedet er nogen elever, der kan, er det højst en enkelt.

Tre forskellige mål fra skolerne lyder:

- De skal lære at læse i 1. klasse.

- Har man lært bogstaverne inden jul, er det ikke helt tosset, og så begynder man at læse, nogle læser jo også før.

- Jeg er glad, hvis de fleste kan læse inden udgangen af 1. klasse.

Eleverne i Glostrup bliver også testet i børnehaveklassen og 1. klasse, men her handler det mest om læseparathed og modenhedsprøver.

Lis Pøhler er læse- og stavekonsulent i Glostrup Kommune, og hun bekræfter, at det generelt er en undtagelse, hvis elever kan læse, inden de begynder i 1. klasse. Men hvad er så grunden til det?

- En del af skylden kan være skolens. Mange forældre vil gerne lære børnene at læse, men de tror, at lærerne vil have, at de skal lære det på den . Og den opfattelse er ikke opstået af ingenting. Klasseundervisning er stadig den mest udbredte undervisningsform i Danmark, og så er det jo mest praktisk, hvis eleverne er på samme niveau, siger Lis Pøhler.

- Og så er mange forældre bange for, at børnene kommer til at kede sig, hvis de kan for meget i forvejen.

- Et andet problem er daginstitutionerne, som i dag på det nærmeste er bogstavfri zone.

Den målbevidsthed, som findes i Finland, eksisterer ikke i Danmark, og mange siger, at det ikke er dansk tradition med så kraftige mål til eleverne.

- Det ér den danske folkeskoles problem, vi vil ikke være konkrete, det er en næsten holdningsløs verden, siger Lis Pøhler.