Gode kostvaner i barndommen har betydning for sundheden livet igennem, derfor har Unicef i en rapport om børns trivsel undersøgt hvor meget frugt, børn på henholdsvis 11, 13 og 15 år i de 22 OECD-nationer, spiser.
Danske børn kommer på en middelmådig 13. plads, fordi kun lidt over 30 procent spiser frugt dagligt.
"Det er ret overraskende, at rapporten viser, at så få børn får frugt dagligt. Det er voldsomt få. Vi ved godt, at jo ældre børn er, des mindre er deres kostvaner i forældrenes varetægt, og det kan måske være grunden til det lave tal", siger kontorchef i Fødevarestyrelsen Else Molander. Hun stiller sig samtidig tvivlende over for tallet, da det ikke stemmer overens med Fødevarestyrelsens egne undersøgelser.
Børn over ti år skal have 600 gram frugt og grønt om dagen, anbefaler Fødevarestyrelsen, der har opgjort, at danskere fra 11-75 år gennemsnitligt får 170 gram frugt dagligt.
Få børn spiser frugt dagligt
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.