Evalueringsrapport: De stærke får mest ud af 10. klasse

Lovændringerne fra august 2000 af 10. klasse lever stort set op til målene, konkluderede undervisningsminister Ulla Tørnæs på et pressemøde. Her blev en ny evaluering af 10. klasse præsenteret af PLS Rambøll Management, som har vurderet lovens succes ved hjælp af spørgeskemaer og interviews.

”Den største politiske udfordring ligger i de unge, som går i 10. klasse og hvor vi kan se, at de er både fagligt godt funderet, afklarede med hensyn til fremtiden og personligt modne - og alligevel vælger 10. klasse. En stor del på efterskole. Her skal der tænkes nyt i forhold til at motivere dem til at gå direkte videre”, sagde Ulla Tørnæs.

Men Ulla Tørnæs understregede mange gange på pressemødet, at 10. klasse ikke kan undværes, at hun ikke vil at nedlægge den, og at 10. klasse fortsat skal være et frivilligt tilbud.

En stor del af den stærke gruppe unge - som ifølge en statistisk klyngeanalyse fra Rambøll er på cirka 30 procent - tager 10. klasse på efterskole. De er meget glade for det og får et kæmpestort personligt udbytte, viser undersøgelsen. Men ministeren vil gerne have dem til at gå på efterskole i 9. klasse:

”Man kunne forestille sig, at de ligeså godt kunne have denne anderledes skoleoplevelse for eksempel på en efterskole i 9. klasse. Jeg tror, at eleverne og efterskolerne skal begynde at fokusere mindre på lige præcis 10. klasse”, sagde undervisningsministeren. Hun luftede tanker om, at man eventuelt kan ændre i tilskuddene til efterskolerne, så man favoriserer 8. og 9. klasse - men understregede, at de eventuelle politiske udmeldinger først kommer efter sommerferien. Og der bliver tale om justeringer, ikke store ændringer, sagde hun.

En anden gruppe - på omkring 40 procent - er personligt afklarede og har også nogenlunde gode faglige kundskaber. Men de er usikre på, om deres karakterer er gode nok til en gymnasiel uddannelse. Derfor vælger de 10. klasse.

Ulla Tørnæs konkluderede, at en bedre vejledning kunne få både de stærke og de lidt mere usikre til at springe 10. klasse over.

Den sidste gruppe på 30 procent af eleverne har valgt 10. klasse, fordi de både har faglige problemer og mangler afklaring og modenhed. De er politisk defineret som kernemålgruppen for 10. klasse. Netop denne gruppe får mindst udbytte ud af 10. klasse.

Lærerne i evaluerings-undersøgelsen siger, at 10. klasse appellerer til en bred målgruppe og at 10. klasses tilbuddene ikke er helt målrettet den svageste gruppe.

”Til en vis grad tilgodeser man den store og brede målgruppe på bekostning af de svageste elever”, konkluderede Thomas Bjørnkilde fra Rambøll.

”Det er meget ærgerligt, at det netop er denne gruppe, hvor man kan finde flest, som kunne få mere ud af 10. klasse”, sagde Ulla Tørnæs.

Mulighed for endnu færre i 10. klasse

Ulla Tørnæs mener , at kernemålgruppen for 10. klasse vil blive mindre, fordi den nye folkeskolelov vil styrke elevernes faglige forudsætninger, mener hun.

Der er allerede en tendens til, at færre vælger 10. klasse. Over de seneste 12 år har der været et fald på 17 procent. Til næste år vil 57 procent af en årgang gå i 10. klasse.

Rambøll har evalueret på elevernes faglige udbytte af 10. klasse. Det er steget som følge af ændringerne. Blandt andet tager flere den sværere FS-10-prøve i stedet for folkeskolens afgangsprøve. En del af de fagligt gode elever savner dog faglige udfordringer, mens nogle af de svageste elever ikke vurderer, at deres faglighed er styrket.

De fleste elever oplever, at deres personlige modenhed er styrket undervejs i forløbet. Ekstra vejledning og brobygningsforløb har ført til, at de unge bliver mere afklarede. Men de svageste elever oplever den mindste afklaring med hensyn til deres fremtidsvalg.

Overordnet konkluderer Rambøll, at lovens intentioner er indfriet på de fleste områder. 10. klasses centrene fungerer godt. Og vejledningen er også blevet bedre. Arbejdet med at målrette undervisning efter den personlige uddannelsesbog er dog ikke helt gennemført. Eleverne tager det ikke helt alvorligt, konkluderer undersøgelsen