Evalueringsbølgen ruller

To unavngivne kommuner er frivilligt gået med til af få evalueret deres skolevæsen af det nye Danmarks Evalueringsinstitut (DE).

Hvem de to kommuner er, bliver først afsløret i slutningen af måneden.

'De sidste underskrifter mangler stadig, og kommunernes borgere og lærere skal ikke læse om det i københavneraviserne, før alt er på plads. Men det er to meget forskellige kommuner'.

Det kunne bestyrelsesformand Jørn Lund fortælle på et pressemøde i sidste uge, da DE præsenterede sin første handleplan. Når han understreger, at kommunerne frivilligt takkede ja til tilbudet, skyldes det, at folkeskolen lovmæssigt er friholdt for evaluering indtil år 2001, når F2000-programmet er kørt igennem og færdigbehandlet.

Målet med de to kommuner er da også at udvikle metoder til evaluering af grundskoleområdet, ikke at lave en egentlig evaluering med anbefalinger.

'13 lande har siden begyndelsen af dette årti gjort erfaringer med evaluering af de højere uddannelser. Men ingen har prøvet at evaluere grund- og ungdomsuddannelserne systematisk, så vi må selv udvikle metoderne', sagde direktør Christian Thune.

Skolerne kan ikke sige nej

Det er endnu ikke fastlagt, hvad der skal evalueres i de to skolevæsener. Det kan blive en bestemt skole, et bestemt fag på tværs af skoler og klasser, et emne, for eksempel natur/kultur, organisationsstrukturen på en skole eller ledelsesstrukturen.

Når prøveåret er overstået, er der ingen kære mor på folkeskoleområdet længere. Så er det bestyrelsen, der suverænt bestemmer, hvilke fag, skoler og andre uddannelsesinstitutioner der skal evalueres. Man kan ikke sige nej.

DLF's formand for pædagogisk råd, Jørgen Stampe, sidder i bestyrelsen, ifølge lovparagrafferne ikke som DLF-repræsentant, men som Jørgen Stampe, udpeget af undervisningsministeren.

Enhver DE-evaluering skal - ifølge loven, og som tilfældet var med det tidligere Center for Evaluering af de Videregående Uddannelser - bygge på en selvevaluering fra institutionen selv.

En ad hoc-evalueringsgruppe under DE kikker derpå på selvevalueringen og institutionen med den såkaldt kritiske vens øjne. Det hele bliver skrevet sammen til en analytisk rapport med anbefalinger til forandringer.

'Vi er imod enhver form for rangordning', pointerede Christian Thune.

'Vi tror ikke, at en evaluering af for eksempel læsning fortæller noget om skolen som helhed'.

'Formålet med evalueringer er efter vores mening kvalitetsudvikling, og vi ser en skoles kvalitet som en meget kompleks og kompliceret størrelse, som også indbefatter for eksempel bløde værdier'.

Ikke engelsk inspector-system

Christian Thune lægger klar afstand til det engelske inspector-system, der 'kun vil konstatere og kontrollere; vi vil kvalitetsudvikle gennem evaluering og dialog'.

Evalueringsgruppen kan foreslå ændringer af bekendtgørelser for eksempel, men ellers vil det typisk være anbefalinger rettet mod institutionen eller kommunen.

Følger skole eller kommune ikke frivilligt anbefalingerne, så kan undervisningsministeren gribe ind - 'men det regner vi da med, at alle gør. Ellers er der noget galt', siger Christian Thune.

I alt otte evalueringsprojekter sættes i gang i år 2000. Et af dem er 'undervisningen i faget pædagogik. Sigtet med evalueringen er at afdække selve undervisningen i pædagogiske emner, herunder som efter- og videreuddannelse', står der i handlingsplanen.

Evalueringen er 'optakt til en snarlig evaluering af lærer- og pædagoguddannelserne, som står over for store faglige og strukturelle omlægninger i forbindelse med etableringen af Centre for Videregående Uddannelser'.

'Pædagogikken kan godt blive en joker', siger Jørn Lund.

'Når vi skal evaluere læreruddannelsen, skal vi være godt forberedt, for den har stor politisk opmærksomhed'.

DE er en selvstændig institution under Undervisningsministeriet. Budgettet er 43 millioner. Der er 28 ansatte, de fleste akademikere. De sidste seks tiltræder 1. januar. Der var 380 ansøgere.

'Vi rider på en bølge af politisk velvilje fra højre til Socialistisk Folkeparti. I 70'erne ville alle have rystet på hovedet. I 80'erne ville de fleste have tænkt, hvad er Bertel Haarder nu ude på', sagde Jørn Lund.

Sådan er det ikke i 90'erne.