Evaluering: Turbodansk virker (måske)

Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder satte et udviklingsprojekt i gang, som han kaldte turbodansk. Projektets formål var at hjælpe fagligt svage elever gennem intensiv undervisning. Projektet kørte i to år og er nu blevet evalueret af Rambøll og Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU).

Evalueringen stiller spørgsmålet: Virker turbodansk? Der kan ikke gives et klart svar på, må evaluatorerne konkludere. De kan dog slå fast, at turbodanskeleverne generelt har "udviklet sig positivt" i de læsefærdighedstest, som de har taget undervejs i forløbet.

Men: "Sammenligner vi denne udvikling med de elever, som ikke har deltaget i turbodansk, giver data dog et mindre klart svar. På nogle områder klarer turbodanskeleverne sig signifikant bedre end de elever, som ikke har deltaget i turbodansk-forløbet. På andre områder viser det modsatte sig at være tilfældet", står der i rapporten.

Mange af eleverne er blevet gladere for at gå i skole

En spørgeskemaundersøgelse viser, at eleverne generelt har været positive over for turbodansk. Knap en fjerdedel siger, at de har fået mere lyst til at lave lektier og læse i deres fritid. Godt en tredjedel har oplevet at få meget udbytte af turbodanskholdet. Godt en fjerdedel ikke har omvendt ikke mærket nogen ændring i forhold til glæde ved at gå i skole og selvtillid.

Godt halvdelen af lærerne og eleverne oplever, at turbodanskeleverne har fået et fagligt løft. De synes, at de er blevet bedre til at forstå det, de læser, og er blevet hurtigere læsere.

"Det er vanskeligt at sætte to streger under, om forsøgene har virket", fastslår rapporten. "I et positivt perspektiv har eleverne tilkendegivet både et fagligt og et personligt motiverende udbytte af deltagelsen. Og denne vurdering deles i vid udstrækning af lærerne. Dette kan tyde på, at turbodansk-forløbene kan være en nøgle, der kan åbne op for øgede læsefærdigheder for den store gruppe af svage læsere".

"I et kritisk lys understøttes denne konklusion ikke overbevisende af testdata. Data fra elever og lærere viser også, at forsøgene ikke nødvendigvis formår at forbedre alle elevernes læsefærdigheder eller øge motivationen for at læse hos alle eleverne. De positive historier, som især lærerne har kunnet fortælle, har ofte relateret til et par elever ud af den gruppe, der har deltaget i forløbet, imens de ikke ser en mærkbar effekt på de andre elever fra forløbet".

"I det kritiske lys kan det også nævnes, at de fleste turbodanskprojekter arbejder med små hold med flere undervisere. Dette kunne tale for en forventning om en større og tydeligere effekt end den, evalueringen kan pege på", sammenfatter rapporten.

36 forsøg med turbodansk

Der blev gennemført 36 forsøg med turbodansk. Forsøgene var en del af Projekt Skoleudvikling, der er lanceret af Ministeriet for Børn og Undervisning med det formål at forbedre indsatsen over for udsatte og fagligt svage elever. Turbodanskforløbene var rettet mod bogligt svage elever på 6-9. klassetrin, som havde behov for forbedrede læsefærdigheder.

Forsøgene blev gennemført af kommuner og skoler over hele landet i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011. 81 skoler deltog.

Forsøgene var meget forskellige. Nogle fokuserer specifikt på læsning, mens andre havde som mål at øge elevernes motivation. Nogle projekter rettede sig mod elever med en særlig læseudfordring, mens andre fokuserer på piger som gruppe, og atter andre henvendte sig til tosprogede elever med læsevanskeligheder.

Nogle af de i alt 36 forløb blev gennemført på under to måneder, andre strakte sig over et halvt år. Nogle forløb bestod af fire ugentlig lektioner, andre af 12 ugentlige lektioner.