Evaluering: Læreruddannelsen skal ændres radikalt

Reformen af læreruddannelsen i 2007 har ikke givet læreruddannelsen det ønskede faglige løft. Det er ikke lykkedes at styre de studerendes valg af linjefag, så de dækker de fag, der er behov for i skolerne,og kvaliteten af især de små linjefag er blevet meget udfordret. Derfor mener følgegruppen til 2007-læreruddannelsen, at læreruddannelsen bør ændres radikalt. Følgegruppen kommer med 18 konkrete anbefalinger til en ny læreruddannelse.

Der skal indføres en række kompetencemål, som de studerende skal evalueres efter, på samme måde,som man kender det fra folkeskolens fælles mål. Følgegruppen anbefaler, at der ikke længere skal være præcise mål for, hvad linjefagene skal indeholde, men snarere præcise mål for, hvad de studerende skal kunne, når de har bestået et linjefag.

DLF er positiv over for de nye udmeldinger

"Det er en rigtig god idé, at man arbejder efter et overordnet mål ligesom i folkeskolen. Men man skal være opmærksom på, at man risikerer, at det bliver nogle meget forskellige linjefag, der bliver udbudt på de forskellige læreruddannelser", siger formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Bjørn Hansen.

I dag presser lovgivningen de studerende til at vælge bestemte kombinationer af linjefag. Formand for de lærerstuderende Tobias Holst håber, at politikerne vælger at følge anbefalingen om at ophæve linjefagsbindingerne.

"Det er godt, hvis de studerende ikke længereskal tvinges igennem for eksempel dansk, hvis de ikke har lyst til at undervise i dansk. På den måde får vi en bredere studentermasse og får mere kompetente lærere, der har lyst til at undervise i det, de er uddannet til. Det tror jeg alle får gavn af", siger Tobias Holst.

I dag skal lærerstuderende have en studentereksamenskarakter for at komme ind på et ønsket linjefag. Følgegruppen foreslår, at den regel afskaffes, og at man i stedet indfører, at kommende studerende skal have et højere gennemsnit for overhovedet at komme ind på læreruddannelsen.

"Det er jo helt bagvendt", siger Tobias Holst og opfordrer politikerne til at afvise anbefalingerne på det punkt.

Tobias Holst mener, det er vigtigt, at politikerne er parate til at tilføre penge, hvis det i langt højere grad end i dag er den enkelte uddannelsesinstitution, der skal skrue rammerne for læreruddannelsen sammen.

"Hvis man vil give mere autonomi til de enkelte uddannelsessteder, bliver man nødt til at sikre, at de har en økonomi, så de kan gennemføre uddannelsen ud fra fornuftige principper. Ellers er jeg bange for, at det hele bliver netlæreruddannelser og uddannelser med store forelæsninger, når der ikke er noget styring på det", siger Tobias Holst.

Nyt pædagogisk fag

Følgegruppen anbefaler ligeledes, at linjefagene specialpædagogik og dansk som andetsprog bliver nedlagt, og at disse kompetencer i stedet bliver lagt ind i et nyt fag: pædagogik og lærerfaglighed, som alle studerende skal igennem.

"Det er et rigtig godt forslag. Alle lærere bruger inklusion. Hvis de ikke har lært om det på læreruddannelsen, så har de et problem. Det samme gælder med tosprogede. Der er mange skoler, som har tosprogede elever, derfor er det vigtigt, at alle lærere har kompetencer på området", siger Bjørn Hansen fra DLF, som mener, at forslaget er en generel styrkelse af lærernes faglighed.

Lærerstuderende skal nå meget

Følgegruppen har taget udgangspunkt i, at læreruddannelsen varer fire år og fylder 240 ECTS-point. Men i rapporten konstateres også, at en meget grundlæggende udfordring for læreruddannelsen er, at den allerede nu vil for meget.

For at sikre, at alle studerende får tre linjefag, foreslår gruppen, at linjefag bliver sat ned til 50 ECTS-point. Det er ærgerligt, mener Bjørn Hansen.

"Man burde bruge et år mere på læreruddannelsen, så man kan få plads til alle de her ting. Til gengæld er det godt, at der er et ønske om at gå væk fra store og små linjefag. Der er lige så meget faglighed i idræt, som der er i matematik. Man skal kunne undervise i alle fagets nuancer", siger han.

Formanden for Lærerstuderendes Landskreds mener godt, at de studerende kunne nå det hele på læreruddannelsens fire år, hvis der var timer nok. Lige nu har de lærerstuderende kun 13 timer i gennemsnit om ugen.

"Hvis man på et tidspunkt får kørt læreruddannelsen op til et fuldtidsstudium og opdager, at der stadig ikke er plads til det hele, så kan det være en god idé at bruge længere tid. Men sørg nu lige for, at det bliver et fuldtidsstudium først", lyder rådet fra de lærerstuderende.

Forskning på læreruddannelsen

Følgegruppen ønsker fortsat, at læreruddannelsen skal ligge på professionshøjskolerne, men gruppen foreslår, at skellet mellem universiteterne og professionshøjskolerne nedbrydes, så der kommer mere forskning ind i læreruddannelsen på professionshøjskolerne.

"Det er noget, vi har efterlyst i lang tid. Vi skal have en forskningsbaseret læreruddannelse", siger Bjørn Hansen.

Internationalisering

Rapporten peger på, at man for at skabe en fremtids- og udviklingsorienteret læreruddannelse bør øge det internationale udsyn og gennemføre flere udenlandske studieophold. Derfor foreslår følgegruppen, at læreruddannelsen i langt højere grad end i dag opbygges i moduler, der følger semestrene.

Men den tanke er de lærerstuderende ikke enig i.

"Vi er rigtig glade for den pro

gression, der er i læreruddannelsen. Den ville vi være rigtig kede af at miste", siger Tobias Holst og så hellere, at man lavede lempeligere regler for, hvordan man kan få merit for udenlandske studieophold, så det passer til den måde den danske læreruddannelse er bygget op på.