Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Evaluering i skolen

Klik for at skrive manchettekst.

Torben Nørregaard Rasmussen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Denne håndbog indeholder nogle meget væsentlige begreber og perspektiver inden for evaluering. Præcis som en håndbog skal. Når noget vurderes som værende særlig væsentligt, er det også en håndbog med en vis indholdsmæssig dybde. Eksempelvis gives der plads til at vise, hvordan et begreb som "undervisningsdifferentiering" bliver defineret af personer i forskellige positioner.

Titel: Evaluering i skolen

Forfatter: Peter Allerup, Mogens Jansen, Peter Weng

ISBN: 9788772814018

Pris: 499 kroner

Sider: 434 sider

Type: Bog

Forlag: Dafolo

Netop undervisningsdifferentiering anses i denne bog som en uomgængelig faktor i forbindelse med behov for og ønsker om evaluering i skolen. Som sådan er bogen et konstruktivt bidrag til en pædagogisk definition af tidens evalueringbølge.

Omvendt skal der ledes grundigt efter et mere kritisk politisk, sociologisk perspektiv, i forhold til hvilke interesser og positioner der i øvrigt danner baggrund for den øgede interesse for evaluering i skolen. Vigtige begreber som "high-stakes test" og "accountability-systemer" bliver nævnt i bogen, men mere for at forklare begrebernes betydning end for at diskutere de potentielle politisk-pædagogiske udfordringer, de dækker over.

Dette er dog mere en konstatering end en kritik af bogen. Som "håndbog" med det erklærede formål at ville udrede væsentlige begreber om evaluering og forskellige evalueringsformer er bogen den til dato mest grundige af sin slags i dansk pædagogisk evaluerings-litteratur. Bogen er en stor hjælp til at få indsigt i og få udviklet, hvad det egentlig er, vi taler om, når vi bruger termer om evaluering.

Forskellige evalueringsformer som prøver, screening, test, vurdering, assesment og portfolio præsenteres hver for sig i velskrevne, teoretiske afsnit med tilhørende modeller og praksiseksempler fra skolefagene dansk og matematik. Bogens opbygning og de tilhørende emne- og stikordregistre er en god hjælp til at finde rundt i en håndbog, som per definition vil omkring "det hele".

Som et supplement til en almen kritisk og konstuktiv didaktisk viden kan denne bog anbefales til enhver lærer, som vil have indsigt i evalueringens mange begreber og ansigter.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Evaluering i skolen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS