Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Europæiske eksperter sætter fokus på indsatsen for tosprogede ordblinde

Tosprogede ordblinde bliver ofte overset, fordi deres indlæringsvanskeligheder forklares med, at de har svært ved at lære eksempelvis dansk. Den problematik sætter førende dysleksi-eksperter fra 16 europæiske lande lup på i denne uge. Dansk screeningstest tegner til gennembrud på verdensplan.

"Mange ordblinde med anden etnisk baggrund ikke får den hjælp, de dybest set har brug for. Det er et område, der kalder på udveksling af erfaringer og viden på tværs af landegrænser og fagområder", siger uddannelseskoordinator Britt Toxværd-Larsen (modelfoto).

Foto: Louise Knuth Pedersen
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
27. marts 2014, kl. 10:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Fremtrædende ledere af dysleksiforeninger og en række førende eksperter fra 16 europæiske lande delager i disse dage i en fem dage lang ordblindekonference i Odense.

Tosprogede ordblinde bliver overset

"Der er brug for et fagligt løft i indsatsen for tosprogede ordblinde. Derfor er det glædeligt, at vi får skabt et så stærkt internationalt miljø i Odense i denne uge", siger uddannelseskoordinator Britt Toxværd-Larsen fra Tietgen Kompetencecenter i Odense, der arbejder målrettet med netop tosprogede og ordblinde.

Tosprogede ordblinde kalder på viden

Den fynske uddannelsesinstitution har et tværfagligt undervisningshold, som består af blandt andre folkeskolelærere med speciale i dansk som andetsprog og akademikere med en baggrund inden for eksempelvis logopædi og lingvistik. De underviser blandt andet unge og voksne med læsevanskeligheder og på en særlig handelslinje for unge ordblinde. Derfor har det været naturligt for kompetencecentret at være med til at tilrettelægge en internationale ordblindekonference, hvor videndeling på tværs af fagområder er i fokus.

Lærer: Ikke svære at opdage tosprogede ordblinde

"Alt for ofte fanger vi ikke tosproget ordblindhed. Det har som konsekvens, at mange ordblinde med anden etnisk baggrund ikke får den hjælp, de dybest set har brug for. Det er et område, der kalder på udveksling af erfaringer og viden på tværs af landegrænser og fagområder", siger Britt Toxværd-Larsen.

Banebrydende dansk test på vej til et gennembrud

Konferencen i Odense stiller blandt andet skarpt på de positive resultater, som den dansk udviklede screeningstest Dot har givet. Dot en forkortelse for dynamisk ordblindetest.

Center for Læseforskning skal udvikle test til ordblinde

Testen, der er udviklet af Center for Læseforskning under Undervisningsministeriet, tegner til at blive et gennembrud i indsatsen overfor tosprogede ordblinde.

"Det banebrydende ved Dot er først og fremmest, at testen føjer objektive data til den typisk subjektive helhedsvurdering af tosprogedes ordblindhed eller ikke-ordblindhed. Vel at mærke data, som ikke skeler til sproglig baggrund", siger Martin Hauerberg Olsen, som er adjunkt og cand. mag. i audiologopædi på Professionshøjskolen UCC og oplægsholder ved konferencen.

Testen reducerer usikkerheden om ordblindhed

Den danske screeningstest søger at skabe en konstrueret begyndersituation i forhold til læseindlæring. Deltagerne præsenteres for symboler, der repræsenterer forskellige bogstavlyde - ar-, m- og s-lyde, som findes på stort set alle sprog. De, der har svært ved at lære at læse vrøvleord med de nye symboler trods gentagne øvelsesrunder, er med stor sandsynlighed ordblinde.

"Dot-testen reducerer usikkerhedsmargenen i vurderingen af, om en tosproget er ordblind eller ej", siger Martin Hauerberg Olsen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Europæiske eksperter sætter fokus på indsatsen for tosprogede ordblinde

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS