Vinderne af EU-licitationen om Undervisningsministeriets to projekter om folkeskolens kvalitet blev PA Consulting Group og PLS Consult.
PA Consulting Group skal gennemføre en forventningsundersøgelse. Selskabet har cirka 100 ansatte i Danmark og yder konsulentbistand på en lang række områder. Det er dansk og arbejder sammen med konsulentvirksomheder i 22 lande.
PLS Consult bliver ansvarlig for det store evalueringsprojekt. Det er det største danskejede konsulentfirma med cirka 100 medarbejdere placeret i Århus, København og Bruxelles.
Når offentlige opgaver af denne type koster mere end 1,5 millioner kroner, skal de ud i EU-licitation. Det er sket med projekterne 'Forventningsundersøgelse - folkeskolen i søgelyset' og 'Kvalitetsudvikling og evaluering i folkeskolen', fortæller fuldmægtig i ministeriets folkeskoleafdeling Annegrete Østerbye.
- I den indledende fase var der 16 virksomheder med. De var alle danske. Og i den endelige runde havde vi udvalgt fem firmaer til at byde på hvert projekt.
EU-licitation
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.