EU-dom: Rådighedsløn til fyrede tjenestemænd

Det er slut med den økonomiske fidus ved at fyre pensionsmodne tjenestemænd. En EU-dom betyder, at tjenestemænd der bliver fyret efter at de er fyldt 65 år, skal have rådighedsløn i tre år, skriver Politiken. Det har den danske stat ellers sparet tidligere, når de har valgt at afskedige pensionsmodne tjenestemænd. Det er fagforeningen Djøf, der har kørt sagerne og vundet ved EU-domstolen. Konsulent i DLF Karen Andersen fortæller, at det i DLF drejer sig om et to-cifret antal sager, hvor foreningen har krævet efterbetaling. Spørgsmålet er nu, om kommunerne vil følge de nye retningslinjer i Moderniseringsstyrelsen eller om DLF skal igennem et antal retssager.

Politiken: Sværere at fyre pensionsmodne tjenestemænd