Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Etniske toner tegner virkeligheden

I dag udkommer den fælles sangbog 'Ringe i vandet' på landets skoler. Bogen sætter punktum for Sangens År og indeholder blandt andet højskoleklassikere og sange fra Mellemøsten. Den afspejler elevernes virkelighed, mener sekretariatsleder.

Laura Weber Nielsen
Start debatten
29. januar 2009, kl. 09:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Sangbogen 'Ringe i vandet' indeholder klassikere som 'Hist, hvor vejen slår en bugt' og 'Den røde tråd'. Men kigger man efter i indholdsfortegnelsen, dukker der også fremmedklingende titler som 'Raft-i Yusuf begi' og 'Ya Lauru hobuki' op.

Undervisningsministeriets digitale inspirationshæfte

Ti procent af eleverne i den danske folkeskole stammer fra andre nationaliteter, og derfor er ti procent af sangene fra 'Ringe i vandet' fra netop lande som Pakistan og Irak.

Politisk debat om sangvalget

"Det er vigtigt, at børnene lærer de etniske sange. Når man synger hinandens sange, respekterer man også hinanden. Bogen afspejler elevernes hverdag", forklarer Birgit Bergholt, sekretariatsleder på Sangens År til folkeskolen.dk.

Der har været stor politisk debat om sangvalget til den fælles sangbog. I foråret forslog formanden for Folketingets Uddannelsesudvalg Charlotte Dyremose (K), at en traditionel sangbog blev udgivet til folkeskolen, og senest har Martin Henriksen, uddannelsesordfører fra Dansk Folkeparti, stillet sig kritisk over for sangvalget.

"Dels synes vi, det er et problem, at der bruges sange på tyrkisk og arabisk. Vi synes, morgensang skal binde elever sammen i et dansk kulturelt fællesskab", siger han til Kristeligt Dagblad.

Men det blev altså Sangens År, der kom til at stå for udvælgelsen og produktionen af den nye fælles sangbog.

"Jeg synes ikke, det er politikerne, der skal komme med en sangbog. Det ville alt andet lige blive et påbud i stedet for en gave til skolen", siger Birgit Bergholt til folkeskolen.dk.

Sang i geografi

Meningen med 'Ringe i vandet' er, at den skal ligge på skolelederens kontor frem for i musiklokalet.

"Vi håber, at alle lærere vil bruge bogen, og den kan lige så godt anvendes i geografi eller historie som i musik. Jeg ved ikke, om en geografilærer vil være klar til at trække sangbogen frem, men læreruddannelsen er jo bred", siger Birgit Bergholt og tilføjer, at sangbogen ellers vil egne sig godt som en morgensangskanon.

'Ringe i vandet' er sponsoreret af Bikubefonden og udkommer gratis i 30 eksemplarer på alle landets skoler.

Tilføjet 29/2 kl. 9.35

Haarder opfordrer til fællessang

Undervisningsministeriet opfordrer nu også til at synge sammen. Det digitale inspirationshæfte 'Inspiration til fællessang' bliver i den nærmeste tid sendt rundt til alle landets folkeskoler.

"Jeg håber, at denne publikation med gode eksempler fra skolernes hverdag kan give inspiration til lærere, ledelse og skolebestyrelser, både på de skoler, der ikke har tradition for morgensang/fællessang, og for dem, der gerne vil puste nyt liv i en gammel tradition", siger Bertel Haarder.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Etniske toner tegner virkeligheden

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS