Et vink til himlen

"Et vink til himlen" er en smuk fortælling om kærligheden mellem Josefine, der har haft kræft, og David, den legende, uansvarlige, lidt yngre gymnasiekammerat, der bare vil leve livet. Man forelsker sig åbenbart ikke i en, der har haft kræft - i hvert fald reagerer omgivelserne med nogen skepsis på forholdet, dybest set vel fordi de ikke tror på Josefines helbredelse og forudser de sorger, der vil komme ud af det.

Men Josefine og David bliver kærester, og vi tror på deres kærlighed. Dybest set er de vel bare to unge mennesker, der forelsker sig dybt i hinanden, ligesom så mange andre unge, selvom Josefine nok er mere bevidst om, at livet skal leves her og nu. Men da Josefine bliver syg igen, knækker filmen. Det bliver svært at være kærester, allermest på grund af omgivelserne. Deres familier ønsker ikke forholdet. De vil beskytte de unge og anerkender ikke, at deres kærlighed kan være så stærk, som de unge selv mener, den er. Eller som voksnes kærlighed er for den sags skyld, for man ville vel ikke forlange af voksne, at de skulle forlade hinanden, netop når det er allersværest. Det lykkes dog heller aldrig fuldstændigt at skille de to.

Kærlighedshistorien fungerer - Josefine og David lever og er troværdige. Persongalleriet udenom er derimod temmelig stereotypt. Karaktererne opfører sig forventeligt i såvel handlinger som ord - især forældrene.

Slutningen er noget uforløst og underlig abrupt. Fortællingen lægger op til at følge dem til vejs ende, og så er det pludseligt slut, og læseren må tænke sig til resten.

Sproget er noget tungt og for detaljerigt. Bogen vandt andenprisen i Gyldendals konkurrence om en kærlighedsroman for unge.