Et spøgelse i huset

Her har vi en rigtig tuttenuttet pigegyser. Jeg ved ikke, hvor mange piger der reelt interesserer sig for denne slags ufarlige grænsende til det kedelige pigegys.

Det farligste ved bogen er formentlig dens videreformidling af et livssyn inspireret af »Åndernes magt«, hvor en tiårig pige ved navn Susie død halvtreds år tidligere ved en ulykke svæver rundt som ånd i et hus og hjælper den nyindflyttede Charlotte med at passe hendes lillebror. Det kan spøgelset Susie, fordi de eneste, der kan se hende, er små børn og dyr.

Synsvinklen i bogen skifter mellem pigen Charlotte og spøgelset Susie. Det medvirker til at understrege, at i bogens livssyn er ånder en objektiv realitet. Det skal jeg ikke kunne afgøre, om de er, men det er nok her, mit forbehold kommer frem. Der er så mange fantastisk dygtige danske børnebogsforfattere, der mestrer genren det fantastiske på en spændende og for læseren udfordrende måde, hvor flertydigheden er til stede. Den amerikanske litteraturforsker Rosemary Jackson har i sit værk »Fantasy« kaldt genren for ødelæggende på grund af dens kompensatoriske og eskapistiske funktion. Mange af de fremragende danske børnebogsforfattere imødegår Jacksons syn, men denne bog bekræfter det.

Derved bliver den til let lagkagelitteratur til fritiden og automatisering af læseprocessen, men med et livssyn, der måske ikke er så ufarligt endda.