Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Et spark i maven

Et hårdt spark i maven fra en 11-årig elev, gjorde det svært for Trine at rejse sig fra sin seng næste morgen. ”Vold må ikke blive noget, vi bare accepterer som en del af vores arbejde,” siger hun.

Foto: Pernille Mühlbach
Lise Frank
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
28. juni 2012, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"For et lille halvt år siden blev jeg sparket hårdt i maven af en elev i min specialklasse. Jeg samlede mig og kom igennem dagen. Glemte det egentlig lidt. Men morgenen efter vågnede jeg og kunne ikke rejse mig", fortæller 39-årige Trine, der underviser i en specialklasse på en folkeskole i københavnsområdet.

Drengen, der sparkede hende i maven, har en diagnose og er let antændelig. Han har før bidt og stukket andre lærere og elever med blyanter, når han er blevet vred. Men drengens opførsel har sjældent haft nogen seriøs eller længerevarende konsekvens, fortæller Trine. I alt for lang tid har man set gennem fingre med hans voldsomme temperament, mener hun.

"Vi har faktisk igennem de seneste tre måneder hjemsendt elever, der har været voldelige, i en enkelt eller to dage. Men det har jo ikke haft nogen indvirkning på ham, der sparkede mig. Han har været meget udadreagerende igennem det sidste halvandet år", siger Trine.

'Bare en lille ulv' Hvis det stod til Trine, blev drengen, der sparkede hende, visiteret til et andet skoletilbud. For de andre elevers, lærernes og drengens egen skyld. Men netop nu afholdes møder mellem psykolog, skoleledelse og kommune, der tyder på, at drengen bliver på skolen, fortæller Trine.

"Man skal selvfølgelig have en pædagogisk ambition om at kunne tackle et hvilket som helst barn, men den ambition må ikke spænde ben for, at man også har et godt arbejdsmiljø", understreger hun.

"Mine dygtige og engagerede kollegaer siger til hinanden og til mig, at vi ikke skal være bange for drengen, der sparkede mig. At han bare er en lille ulv: Men jeg er bange for ham, og jeg synes virkelig, det er vigtigt, at man er tydelig over for ham og viser ham, at man ikke finder sig i hans opførsel", siger hun og tilføjer:

"Vold må ikke være et arbejdsvilkår, selvom man underviser i en specialklasse".

Alt for mange lærere er blevet invalideret af trusler og vold"

Trine er ikke kvindens rigtige navn. Skolen og hendes navn er bekendt af redaktionen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Et spark i maven

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS