Et øjeblik i Kvante Sørensens liv

At blive storebror i moden alder - tolv, vil jeg skyde hovedfiguren til - giver anledning til overvejelser over éns egen plads i livet. Kvante benytter ventetiden med mor på fødegangen til at gå på opdagelse i familiekrøniken. En tur på kirkegården fører ham ind i en parallelverden, hvor han møder en række personer fra sit stamtræ, der er lige så knudret og indviklet som så mange andre moderne familiers.

Kvante er opkaldt efter det fænomen i fysikken, der kan beskrives ved, at det, der sker for to sammenknyttede elementarpartikler - fotoner - sker på samme tid, uanset hvor langt de er fra hinanden i afstand eller tid. Pointen her er, at i så fald må hver enkelt lillebitte del af drengen kunne eksistere i nutiden og fortiden på samme tid, og så giver det jo mening at kunne møde sine forfædre i realtid, på det tidspunkt hvor de også var 12 år. Det giver en række spændende, sørgmuntre og tidstypiske stemningsbilleder. Fra tipoldemor som cirkusartist til senere generationers alt for almindelige liv i det almennyttige boligbyggeri. Bogen vrimler med fænomener og ting fra en tid, som nogen faktisk kan huske. Den gode dansklærer har her sit livs chance for at fortælle, at det er vigtigt at høre efter, hvad ældre mennesker fortæller!

Illustratoren har løst opgaven på imponerende vis ved at indfange stemningen fra gymnastikopvisninger, kærestebreve og fornemmelsen af at sidde i en grøftekant og skrive bilnumre op. Ud over håndtegning benytter han tidstypiske illustrationer, der bliver lagt ind som vandmærker under tekst og øvrige illustrationer. Suverænt og virkningsfuldt!