Et lille hæfte med en meget stor betydning

Det lille hæfte kommer vidt omkring i debatten om et stigende fokus på prøver i folkeskolen. Med titlen "Videnskabsteori og menneskesyn i uddannelsessystemet" og undertitlen "– om alternativer til styring og kontrol" er det et friskt – og kritisk – pust i forhold til de tiltagende evalueringer og prøver i vores uddannelsessystem. Nogle af de spørgsmål, hæftet tager op, er blandt andet, hvad det vil sige at være menneske? Hvilket stof er vi gjort af? Hvad skal vi kunne som mennesker? Hvilke værdier ønsker vi i vores samfund? Netop disse spørgsmål siger meget om, hvilken form for skole vi stræber efter.

Nogle af pointerne, hæftet byder på, er blandt andet:

- Vigtigheden af at skelne mellem de forskellige videnskaber – naturvidenskaben, humanvidenskaben og samfundsvidenskaben - og at se på, hvordan de forskellige videnskaber låner fra hinanden, om end de repræsenterer forskellige områder og menneskesyn.

- Refleksion over, om vi ønsker autonome og selvstændige medborgere, eller om vi ønsker en effektiv arbejdsstyrke, som gør, hvad der bliver sagt – to vidt forskellige mål og derfor to vidt forskellige menneskesyn og værdier.

- Påpegning af, hvor stor usikkerheden er inden for videnskaberne, og at denne tvivl netop er drivkraften for forskning og tænkning. ”Hvis man søger sikkerhed i forhold til, hvad der virker, går man forgæves til videnskaben”, skriver Kirsten Hyldgaard blandt andet. Hun skriver også, at en teori som den psykoanalytiske har hårde kår i disse evidensbaserede tider.

- Hvordan viden i dag anses som en vare, en strategisk resurse, hvis berettigelse afgøres af dens nytteværdi i forhold til en styrkelse af erhvervslivets internationale konkurrenceevne, hvortil alle andre vidensformer anses for unyttige.

- De endnu uudfoldede muligheder, der ligger i de tre filosofiske tanketraditioner: kritisk teori, hermeneutik og kropsfænomenologi.

- Hvordan en teori kan fungere som fødselshjælper for en praksis, der er kørt fast i en gold rutine.

Men der er også mange andre pointer og inspiration til diskussion fremført i de forskellige afsnit. Hæftet afsluttes med en opsamling i forhold til den pædagogiske praksis.

Sproget i hæftet er glidende, fagudtrykkene er forklaret, og afsnittene er overkommelige.

Jeg kan kun på det varmeste anbefale dem med hang til det skolepolitiske at gribe fat i det lille hæfte.