Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Et lidt tilfældigt valg

Andreas Mejlhede er en af de mange nyuddannede lærere, som arbejder et andet sted end i folkeskolen. Hans første lærerjob er på en privatskole.

Andreas Mejlhedes første job som lærer er på en privatskole i København i cykelafstand fra hans hjem.

Foto: Peter Helles Eriksen
Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
Start debatten
25. september 2020, kl. 02:48

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Andreas Mejlhede kan se tilbage på en studietid, hvor han flere gange skiftede holdning til, hvilket lærerjob han havde i sinde at søge efter studiet. Fra start var drømmen at arbejde på specialskoleområdet, så ville han være i folkeskolen - men det skulle vise sig, at hans første arbejdsplads som færdiguddannet blev på privatskole.

Folkeskolen nr. 16 2020

»Inden jeg startede på læreruddannelsen, arbejdede jeg som ufaglært på en specialskole. Undervejs ændrede jeg holdning, så jeg gerne ville starte på en almindelig folkeskole, fordi alt ligesom handler om folkeskolen på uddannelsen. Men i sidste ende er jeg endt på en privatskole«, siger Andreas Mejlhede.

Han er blot en ud af mange nyuddannede lærere, der begynder deres arbejdsliv et andet sted end i folkeskolen. En ny undersøgelse fra de lærerstuderendes organisation, LL, viser, at knap seks ud af ti fra det seneste kuld nye lærere skal ud at arbejde i folkeskolen.

Mange nye lærere vil ikke folkeskolen

En lille intim skole

Andreas Mejlhede blev færdig på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole i sommer og arbejder nu fuldtid på Sankt Ansgars Skole på Nørrebro. Han blev ansat i en deltidsstilling på skolen, da han endnu studerede, fordi en ven anbefalede ham til skolens ledelse, der stod og manglede en lærer med lige præcis de undervisningsfag.

At det første lærerjob blev på en privatskole, er derfor ikke et meget bevidst fravalg af folkeskolen, fortæller Andreas Mejlhede. Alligevel ser han fordele ved ikke at arbejde på en af de mange københavnerfolkeskoler.

»Jeg arbejder på en lille intim skole med lave klassekvotienter og med kort til ledelsesgangen. Det er min oplevelse, at det ikke er så typisk på københavnske folkeskoler«, siger Andreas Mejlhede om jobbet.

Som barn gik han på en lilleskole, og han betegner ikke sig selv som en, »der nødvendigvis er benhård fortaler for folkeskolen«. Han oplever nemlig, at rigtig mange fri- og privatskoler også løfter et socialt ansvar, og det vægter højt for hans valg af skole.

»For mig er det rigtig vigtigt, at min skole tager et ansvar for det lokalmiljø, den ligger i. Det synes jeg, at den gør, og det oplever jeg også, at mange andre gør«.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Et lidt tilfældigt valg

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS