Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Et godt tilbud til den nye lærer

Eksterne supervisorer kan skabe et frirum til vejledning, som både skolen og den nye lærer kan have gavn af, mener man på Sophienborgskolen

Jan Kaare
Start debatten
5. september 2008, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Du skal til at begynde i et nyt job som lærer på en skole, du ikke kender, og så sidder der en person bag i klassen og optager din undervisning på video. Det lyder som en effektiv opskrift på stress. Men sådan ser man ikke på det på Sophienborgskolen i Hillerød, der samarbejder med konsulenter udefra.

Folkeskolen nr. 21 2008

»Vi mener, at det er en god idé at give lærerne mulighed for at deltage på den måde lige fra begyndelsen«, siger viceskoleinspektør Annette Otto.

»Hvis tilbuddet først kom andet år, er vi bange for, at lærerne ville sige: 'Hvor er det ærgerligt, nu har jeg allerede fået indarbejdet nogle dårlige vaner'«.

Læreren får konsulenterne til at se på det, som han eller hun selv oplever fungerer mindre godt.

Rummer det ikke en fare for, at den nye lærer helt mister modet?

»Selvom man kigger på områder, hvor noget trænger til at blive ændret, kan det godt gøres på en opløftende måde. I de forløb, vi har kendskab til, har det meget handlet om at tage udgangspunkt i, hvad der går godt. Det er jo aldrig sådan, at alt omkring en undervisningssituation er en fiasko«, siger viceskoleinspektøren.

Det er andet år, Sophienborgskolen samarbejder med konsulenter om supervision af nye lærere, og erfaringerne fra sidste skoleår er så gode, at man i år giver fire nye lærere muligheden.

»Det er vigtigt, at man som lærer tør sætte dagsordenen i undervisningen og tør holde sig til den. Der er hele tiden valg, der skal træffes, og der er rigtig mange, som sætter spørgsmålstegn ved det, du beslutter dig for, uanset hvad det er. Derfor er det vigtigt, at man som ny lærer bliver sikker på sig selv og på sine kompetencer. Det får du hjælp til ved at diskutere den konkrete undervisning med folk udefra«, siger viceskoleinspektøren.

Holder de nye fast

Sophienborgskolen satser på supervision, fordi alt for mange nyuddannede vælger at forlade lærerfaget. »Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan vi fastholder nye lærere. Ekstern supervision er ikke de vises sten. Men hvis der er tale om seriøse konsulenter, der bruger den fornødne tid og de rigtige metoder, tror jeg, at det er et godt redskab«, siger Annette Otto.

Risikerer I ikke, at I ved at bruge eksterne konsulenter mister indsigt i, hvad der foregår i undervisningen?

»Det håber vi ikke. Vi har overværet undervisningen hos rigtig mange af lærerne, og det betyder meget for de nye, at de oplever, at de har en ledelse, der er med. Ved også at bruge supervisorer udefra kan vi give dem et mere grundigt og systematisk tilbud, end vi selv ville kunne stå for«.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Et godt tilbud til den nye lærer

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS