Undervisning er mange ting - Danmarks Lærerforening søger lige nu otte-ti mennesker, som kan undervise i den nye overenskomst rundt om i Danmark.
Hvis man er interesseret i sådan et fagligt bijob i november og december i år, skal man meget snart henvende sig til sin kreds- eller amtskredsformand, som har et ansøgningsskema liggende. Jobbet kræver lidt voksenpædagogisk erfaring og et indgående forhåndskendskab til læreroverenskomsterne, og kursuskontoret i Lærerforeningen forventer også, at ansøgerne har erfaring fra fagligt arbejde for eksempel som kredstyrelsesmedlem eller tillidsrepræsentant.
Instruktørerne får selv et kursus og skal efterfølgende holde otte-ti endagskurser for tillidsrepræsentanter og skoleledere. På forhånd skal man sikre sig, at man kan få 'fri fra skole' - Lærerforeningen betaler selvfølgelig for frikøbet, ligesom man får dækket transportudgifter og får honorar for undervisningen.
Et fagligt bijob
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.