Et dagsværk

I en kemitime for mange, mange år siden var min ven Eigil ved tavlen for at gøre rede for en kemisk proces.

'Hvor lang tid tager den?' spurgte lektor Eriksen.

'Lang tid', mente Eigil. 'Mindst et kvarter'.

'Er det lang tid?'

'Ja - når man arbejder!' kom det med eftertryk fra Eigil.

Lektoren lo, så dobbelthagen skvulpede, og klassen lo med. Mon vi havde gjort det i dag, hvor begrebet arbejdstid har fået et anderledes indhold?

Det er ikke længe siden, at landets gymnasier atter engang tog sig en skemafri dag for at deltage i Operation Dagsværk, denne gang for at hjælpe det betrængte Mocambique. TV2 Øst var på pletten og fulgte et hold, som samlede agern i den lokale skov.

En moderigtig 2.g'er smilede til kameraet og oplyste, at det var første gang, han var med. Det gik jo til et godt formål - og det var kun til klokken halv tolv. At det ligegodt var et offer, forstod vi, da han tilføjede, at en af hans lærere var syg, og at han eller kun skulle have haft to timer på gymnasiet den dag.

Min samgifte overlærer og jeg så på hinanden. 'Dagsværk', mumlede jeg og sendte Eigil en venlig tanke. Han var jo den eneste i klassen, som var på forkant med sprogudviklingen.

Charivari