Det er ikke obligatorisk for skolerne at undervise i kodning og programmering. Men skolerne skal kunne dokumentere, at de overordnet giver eleverne de digitale kompetencer, som er defineret i det nationale pensum.
Det fastslår Mari-Liis Peets fra Estlands Institut for Informationsteknologi i uddannelser. Hun leder ProgeTiger programmet, som skal løfte Estlands skolevæsen ind i den digitale tidsalder.
Programmet tilbyder lærerne kurser i kodning, yder økonomisk støtte og stiller udstyr og undervisningsmateriale til rådighed. Da ProgeTiger-programmet startede i 2014, arbejdede kun få skoler og aktivt med teknologisk uddannelse.
I dag er halvdelen af alle institutioner fra børnehaver til erhvervsuddannelser involveret. 3000 lærere har fået træning blandt andet via onlinekurser som codeacademy.com. I 13 af landets 15 regioner er der oprettet lokale netværk for i alt 200 lærere med særlig interesse for teknologi.
ProTiger-programmet tilbyder en værktøjskasse - der ud over Lego Mindstorm - rummer kurser og programmer om alt fra programmering til app- og 3D-udvikling.
"Kodeordet er computational thinking. Vi uddanner børnene i problemløsning, der involverer algoritmisk tænkning, programmeringsevner og forståelse for, hvordan teknologien virker," fortæller Mari-Liis Peets.
ProTiger er i øjeblikket i gang med at analysere, hvilke resultater programmet har opnået de sidste tre år.
Estland har 1,3 mio indbyggere og rangerer højt på EU's DESI-indeks (Digital Economy and Society Index), som måler graden af samfundsmæssig digitalisering. Landet ligger højere end Danmark indenfor kategorien "Digital Public Service".
Estisk regering støtter digitale tigerspring
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.