Esben Sørensen

Hals Skole har ved Esben Sørensens død lidt endnu et uerstatteligt tab. For mindre end et år siden døde hans kone og vores kollega, Agnethe, og nu sidder vi uforstående over for Esbens alt for tidlige bortgang.

Esben var en dygtig medarbejder og værdsat og afholdt af alle på skolen. Hans medfødte pædagogiske evner skabte lydhørhed, interesse og uforglemmelige oplevelser i utallige dansk-, samfundsfags- og historietimer, hvor det levende ord og fortællingen stod i højsædet.

Esben var den ideale klasselærer. I ham havde man en loyal støtte, og han veg aldrig tilbage for at deltage i løsningen af de problemer, der måtte opstå.

Esben satte stor pris på sine kolleger og det uformelle kollegiale samvær på lærerværelset.

De sidste fire år blev umenneskeligt vanskelige for Esben og familien, men han blev ikke bitter. Inden sin død nåede han til afklaring med sig selv. Det er ikke alle beskåret at blive fortrolig med dødens virkelighed. For Esbens vedkommende betød det ro og fred i sindet, og troen hjalp ham gennem de sidste mange svære måneder.

Vi vil komme til at savne venskabet, samarbejdet, tjenstvilligheden, de velformulerede indlæg, de opmuntrende bemærkninger og de markante synspunkter, som kendetegnede Esben.

Vores tanker er hos børnene Louise og Kristian.

Vi ærer hans minde.

Kollegerne ved Hals Skole