Erstatning til alle der skades på jobbet

En lærer på en amtskommunal skole var i svømmehallen med en handicappet elev med epilepsi. Drengen fik voldsom krampe i vandet, og læreren måtte løfte ham op på bassinkanten. Under løftet fik hun stærke smerter i skulderen. Smerterne fortsatte, og hun kan ikke længere løfte armen rigtigt.

Sådan var forløbet i en af de sager, som fagbladet Folkeskolen tidligere omtalt, som ikke blev anerkendt som arbejdsskade, fordi "situationen forløb som forventet".

Nu skal det være slut med at at afvise arbejdsskadeerstatning med den begrundelse, at hændelsen var "forventelig" i jobbet, eller "der ikke skete noget usædvanligt".

"Det er urimeligt, at man ikke kan få erstatning, hvis man er kommet til skade på sit arbejde. I dag vil en jordemoder, der kommer til skade med sin hånd under en voldsom fødsel ikke kunne få erstatning. Det er ikke rimeligt, og det ændrer vi med den nye reform. Meningen med arbejdskadeforsikring er netop, at man trygt skal kunne gå på arbejde og føle sig sikker på at få hjælp, his uheldet er ude", siger socialministeren.

Han vil indføre et nyt arbejdsulykkesbegreb, som samlet set vil betyde, at cirka 3500 flere danskere årligt vil få anerkendt deres arbejdsulykker. Henrik Dam Kristensen vil også ændre på kravene til videnskabelig dokumentation for nedslidningsskader fra jobbet. Disse sager afvises ofte i dag, fordi det er vanskeligt at dokumentere, at nedslidningen skyldes arbejdsstillingen. Ændringen vil betyde erhvervssygdoms-erstatning til 1300 flere end i dag.

Lovforslaget er sendt til høring i dag med en frist på 14 dage, hvorefter det vil blive fremlagt i Folketinget.